Vurdering af grundvandsforekomsters påvirkning af tilknyttede grundvandsafhængige terrestriske økosystemer i natura 2000 områder

Bertel Nilsson, Rasmus Ejrnæs, Dagmar Kappel Andersen, Jolanta Kazmierczak, Lars Troldborg, Lærke Thorling

Research output: Book/ReportReport (publicly available)

Abstract

Miljøstyrelsen har igangsat flere forsknings- og udviklingsprojekter med henblik på at tilvejebringe viden om og fastlægge metoder, der kan vurdere hvordan og i hvilket omfang, koncentrationerne af forurenende stoffer og menneskabte ændringer af grundvandsstanden i en grundvandsforekomst vil kunne påvirke tilstanden i tilknyttede målsatte overfladevandsområder og eller direkte grundvandsafhængige terrestriske økosystemer i Natura2000 områder (GATØ-N 2000). Denne rapport er afrapporteringen af projektet om ”Vurdering af grundvandsforekomsters påvirkning af tilknyttede grundvandsafhængige terrestriske økosystemer i Natura 2000-områder”.

I dette projekt er relevant viden om interaktionen mellem grundvand og GATØ N 2000-områder gennemgået. Der er i international sammenhæng enighed om, at mængden af grundvand, der tilføres grundvandsafhængige terrestriske økosystemer (GATØ) er af betydning for tilstanden i områderne. Og danske studier har vist, at rigkær i god tilstand forekommer, hvor der er en høj og stabil tilførsel af grundvand. Dette faktum skyldes ikke mindst, at en stabil tilførsel af grundvand er med til at sikre næringsfattige forhold i områderne. Studier af historiske kort og af fordelingen af GATØ i landskabet i dag viser, at afvandingen af landskabet ved dræning og udgrøftning er afgørende for, hvor vi finder GATØ i dag. At koble tabet af GATØ til vandindvindingen er vanskelig, da det er komplekst at koble specifikke GATØ med bestemte grundvandsforekomster. Dette gælder ikke mindst, fordi de fleste GATØ, der kan være påvirket af vandindvinding også i en eller anden udstrækning vil være påvirket af afvanding ved dræn eller grøfter, og det derfor ikke umiddelbart er muligt at afgøre, om en forringet tilstand som følge af vandmangel skyldes vandindvindingen eller anden form for afvanding. DCE og GEUS skønner, at det i højere grad er den lokale afvanding af grundvandet i de terrænnære jordlag ved den omfattende grøftning og rørdræning af det danske landskab snarere end indvindingen af grundvand, der har betydet tab af GATØ og forringelse af tilstanden i de stadigt eksisterende GATØ.
Original languageDanish
Place of PublicationKøbenhavn
PublisherGEUS
Number of pages135
Volume2019
DOIs
Publication statusPublished - 12 Dec 2019

Publication series

SeriesDanmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport
Number35
Volume2019

Programme Area

  • Programme Area 2: Water Resources

Cite this