Verdenshavets 'klima-maskine' - et geologisk perspektiv fra fortiden til fremtiden

Hvordan bliver fremtidens klima? Som det fremgår af denne artikel, findes der i havet en ’klimamaskine’, som virker både på kort sigt (60– 80 år) og på længere tidsskalaer (> 500 år). Resultater af studier af marine sedimentkerner fra Grønland og Caribien tyder fx på, at afslutningen af Middelalderens Varmetid kan tilskrives interne ændringer i verdenshavet, som ikke direkte hænger sammen med variationer i solens intensitet. Det er dog endnu ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang naturlige ændringer i oceanet vil med- eller modvirke mulige effekter af den menneskeskabte ‘globale opvarmning’.

Hvis smeltevandstilførslen fra Grønland øges og det atmosfæriske cirkulationsmønster over Nordatlanten, som antydet i nogle modelforsøg, bliver mere og mere præget af milde regnfulde vintre i Nordvesteuropa, vil en af følgerne være et fald i både temperaturen og saltholdigheden i Grønlands- og Norskehavet. Den lavere saltholdighed vil føre til en formindsket dybvandsdannelse i Grønlandshavet og dermed føre til en endnu større afkøling i ovennævnte havområder. Det vil muligvis betyde, at Skandinavien får et betydeligt køligere klima.

Oceanets interne ‘klima-maskine’ er således en joker i det (menneskepåvirkede) klima-spil, og hvis ikke oceanets interne variationer medtages, vil det – selv med den bedste computermodellering – være svært at forudse, hvad der vil ske med klimaet. Vi vil i artiklen her forklare nogle af de udsving, der igennem tiden har haft indflydelse på vores klima.