Abstract
I Danmark har vi en restriktiv grundvandsbeskyttelse, som bl.a. har betydet at kvælstofanvendelse i landbruget er blevet reguleret de sidste ca. 25 år. Grundvandet beskyttes imod forurening især af hensyn til vores sundhed. I Danmark og EU er grænseværdien for nitrat i grundvand og drikkevand 50 mg/l, hvilket er i overensstemmelse med anbefalingerne fra Verdenssundhedsorganisationen WHO. Når koncentrationen af nitrat i drikkevandet er omkring grænseværdien, vurderes det at indtagelsen med drikkevandet er betydelig i forhold til indtagelsen gennem fødevarer. I mundhulen omsættes den mængde nitrat der er indtaget delvis til nitrit ved hjælp af bakterier. Grænseværdien for nitrat i drikkevandet er fastsat af hensyn til vores sundhed og risikoen for akut forgiftning med nitrit, da et for højt indhold af nitrit i blodet kan resultere i ’blå børn-syndromet’. Risikoen for blå børn-syndromet øges, hvis der både er et højt indhold af nitrat og mikrobiologisk forurening af drikkevandet, da maveinfektioner kan øge nitritdannelse i kroppen. Denne sygdom forekommer kun hos spædbørn og er yderst sjælden i Danmark. Indtagelse af nitrat med drikkevandet mistænkes også for at være årsagen til forskellige kroniske sygdomme som fx tarmkræft. Forklaringen skal søges i at nitrit i mavesækken kan omdannes til kræftfremkaldende nitrosaminer. Omvendt peger nogle undersøgelser på, at nitrat i drikkevandet i mindre koncentrationer kan have en positiv antioxiderende effekt på vores sundhed.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Title of host publication | ATV-møde: Kvaliteten af grund – og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi |
| Publisher | ATV-Fonden for Jord og Grundvand |
| Number of pages | 2 |
| Publication status | Published - 2015 |
| Event | ATV-møde: Kvaliteten af grund- og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi - Gentofte, Denmark Duration: 14 Apr 2015 → … Conference number: 43 |
Conference
| Conference | ATV-møde: Kvaliteten af grund- og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi |
|---|---|
| Country/Territory | Denmark |
| City | Gentofte |
| Period | 14/04/15 → … |
Programme Area
- Programme Area 2: Water Resources
Cite this
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver