Spor efter lyn fundet på kanten af Grønlands Indlandsis

Lyn er et af de mest spektakulære atmosfæriske fænomener vi kender, og de har gennem tiderne været genstand for megen undren og overtro. Lyn blev betragtet som gudernes våben overfor jætter og genstridige mennesker, som fx Thors tordenkile. Før i tiden troede man fx også fuldt og fast på at ringning med kirkeklokker forhindrede lynet i at slå ned i kirketårnene. Mange af middelalderens kirkeklokker havde inskriptionen:Vivos voco - Mortuos plango - Fulgura Frango (De levende hidkalder jeg - De døde begræder jeg - Jeg sønderbryder lynene).

Når det blev tordenvejr blev klokkeren så sendt op i kirketårnet for at ringe med klokkerne for at forhindre at lynet slog ned i tårnet. Det virkede desværre ikke altid. Ifølge overleveringer blev 103 klokkere dræbt af lynet over en periode af 33 år i Tyskland medens de ringede med klokkerne i tordenvejr.

Langsomt fik menneskene den idé at lyn var elektriske fænomener.Mest berømt er nok Benjamin Franklins eksperiment i 1772 hvor han sendte en drage op i tordenvejr og påviste at lynet fulgte snoren ned (figur 1).At han let kunne være blevet dræbt af lynet havde han ikke forestillet sig. Der var andre der gennemførte lignende eksperimenter i den tid, men ikke slap fra det med livet i behold.