Sen palæozoisk udvikling af den nordatlantiske rand af superkontinentet Pangæa

Research output: Contribution to journalArticleCommunication

Abstract

I sen palæozoisk tid udgjorde de marginale dele af Nordgrønland, sammen med Barentshavet, Spitsbergen og Bjørnøya den centrale del af en intrakratonisk platform, der strakte sig langs nordranden af Pangæa fra Arktisk Canada i vest til Arktisk Rusland i øst. Dette område drev i løbet af Karbon og Perm mod nord, fra en palæoposition på ca. 20°N til ca. 45°N, med deraf følgende ændringer i palæoklima og aflejringsbetingelser. Palæogeografiske rekonstruktioner af tidsintervallerne Sen Visé (Tidlig Karbon), sen Moscov (Sen Karbon) og Kazanien (Sen Perm) er her brugt til at illustrere de overordnede ændringer i sedimentation og palæoklima som følge af kontinenternes forskydning mod nord. Regionen ændrede sig fra et vidt udbredt tropisk flodbassin i Sen Visé tid til en, arealmæssigt mere begrænset varmtvands karbonatplatform i sen Moscov tid, og videre til et komplekst havområde med en nordlig koldtvands karbonatplatform og et sydligt område domineret af varmtvandsaflejringer i Kazanien tid.
Original languageDanish
Pages (from-to)1-13
Number of pages13
JournalGeologisk Tidsskrift
Volume2001
Issue number1
Publication statusPublished - 2001

Programme Area

  • Programme Area 3: Energy Resources

Cite this