TY - BOOK
T1 - Rapport fra ekspertudvalget til ændret vandløbsforvaltning
AU - Høegh, Henrik
AU - Larsen, Torben
AU - Kronvang, Brian
AU - Friberg, Nikolai
AU - Jacobsen, Torsten Vammen
AU - Henriksen, Hans Jørgen
AU - Anker, Helle Tegner
AU - Kragh, Peter
AU - Sørensen, Henrik Vest
AU - Jensen, Niels Philip
AU - Sønderup, Flemming
AU - Laursen, Sten W
PY - 2017/12
Y1 - 2017/12
N2 - Hvorfor skal Danmark have en ændret vandløbslov? Det er der mange gode grunde til. Danskerne fik deres første egentlige vandløbslov tilbage i 1880. Og efter godt 100 års løbende revisioner har vi nu haft den samme vandløbslov siden 1983. I år fylder den 34. Og den alder ville ikke i sig selv være et problem, hvis loven fortsat passede til den danske virkelighed, som den regulerer. Men ligesom meget andet har ændret sig siden 1983, er der også løbet meget vand i åen på vandløbsområdet.Det er efterhånden almindeligt at se marker ligge under vand som følge af større regnmængder og mere hyppige skybrud – til stor gene og økonomisk konsekvens for lodsejere langs vandløbene. I en række byer må alt for mange danskere skærme sig mod vand i kælderen. Og andre oplever kloakkerne give op og vejene stå under vand, når nedbøren igen har været for kraftig.Kort sagt: Klimaet har ændret sig, og alt tyder på, at udviklingen fortsætter. Derfor er der også brug for, at vores vandløbsforvaltning ændrer sig. Vandløbsloven skal i dag og i fremtiden regulere håndteringen af vandmasser, som vi ikke behøvede at tage hensyn til i 1983.Derfor var det en stor fornøjelse for mig, da jeg i 2016 blev sat i spidsen for regeringens ekspertudvalg til ændret vandløbsforvaltning. Jeg og udvalget har haft som mål at komme med forslag til en ny tilgang til vandløbsforvaltning og komme med forslag til et nyt regelsæt. Vores opgave har først og fremmest været at pege på løsninger, der sikrer en tilstrækkelig afvanding af land og by.Vores anbefalinger skal gøre det muligt at administrere vandløbene på en måde, hvor vi både tager hensyn til klimaændringerne, afvandingsbehovet - og samtidig værne om miljøets ve og vel i form af dyre- og planteliv. Den gode kombination og afvejning af de tre hovedhensyn (afvanding, klima og miljø), har været en bunden opgave, og den opgave, mener vi, løses bedst, hvis kommunerne fremover i samarbejde anlægger et helhedsorienteret syn på de problemstillinger, der er knyttet til vandløbene, og finder helhedsorienterede løsninger.Vandløb har gennem tiden været genstand for megen fokus, fordi der er knyttet mange ofte modsatrettede interesser til anvendelsen af vandløbene. Vi skal både sikre vores byer mod oversvømmelser og sikre landbrugets afvanding. Det kan fx ske, hvis vi, som udvalget anbefaler, får mulighed for at etablere egentlige vandparkeringspladser og forbedre afvandingsforhold, bl.a. med bedre og mere effektive vandløbsregulativer. Men vi skal også beskytte fugle, insekter, fisk og planter i og omkring vandløbene. Her anbefaler udvalget bl.a., at særlige naturhotspots i vandløbene udvikles og beskyttes, samt at det skal være muligt at udpege visse vandløb som naturvandløb. Og så skal kommunerne støttes og have bedre redskaber til at administrere vandløbene og afveje de mange forskellige interesser. Det skal en gennemgang af de nuværende § 3-vandløb bl.a. sikre.Jeg er stolt af med denne rapport at kunne aflevere et samlet forslag til det nødvendige konceptskifte af vandløbsforvaltningen i Danmark, og jeg ser frem til at følge regeringens opfølgning på arbejdet. Afslutningsvis vil jeg gerne takke for udvalgsmedlemmernes gode bidrag til arbejdet, som har gjort det muligt at have grundige faglige drøftelser og udvikle ambitiøse anbefalinger til håndtering af denne vigtige udfordring.Formand for ekspertudvalget,Henrik Høegh
AB - Hvorfor skal Danmark have en ændret vandløbslov? Det er der mange gode grunde til. Danskerne fik deres første egentlige vandløbslov tilbage i 1880. Og efter godt 100 års løbende revisioner har vi nu haft den samme vandløbslov siden 1983. I år fylder den 34. Og den alder ville ikke i sig selv være et problem, hvis loven fortsat passede til den danske virkelighed, som den regulerer. Men ligesom meget andet har ændret sig siden 1983, er der også løbet meget vand i åen på vandløbsområdet.Det er efterhånden almindeligt at se marker ligge under vand som følge af større regnmængder og mere hyppige skybrud – til stor gene og økonomisk konsekvens for lodsejere langs vandløbene. I en række byer må alt for mange danskere skærme sig mod vand i kælderen. Og andre oplever kloakkerne give op og vejene stå under vand, når nedbøren igen har været for kraftig.Kort sagt: Klimaet har ændret sig, og alt tyder på, at udviklingen fortsætter. Derfor er der også brug for, at vores vandløbsforvaltning ændrer sig. Vandløbsloven skal i dag og i fremtiden regulere håndteringen af vandmasser, som vi ikke behøvede at tage hensyn til i 1983.Derfor var det en stor fornøjelse for mig, da jeg i 2016 blev sat i spidsen for regeringens ekspertudvalg til ændret vandløbsforvaltning. Jeg og udvalget har haft som mål at komme med forslag til en ny tilgang til vandløbsforvaltning og komme med forslag til et nyt regelsæt. Vores opgave har først og fremmest været at pege på løsninger, der sikrer en tilstrækkelig afvanding af land og by.Vores anbefalinger skal gøre det muligt at administrere vandløbene på en måde, hvor vi både tager hensyn til klimaændringerne, afvandingsbehovet - og samtidig værne om miljøets ve og vel i form af dyre- og planteliv. Den gode kombination og afvejning af de tre hovedhensyn (afvanding, klima og miljø), har været en bunden opgave, og den opgave, mener vi, løses bedst, hvis kommunerne fremover i samarbejde anlægger et helhedsorienteret syn på de problemstillinger, der er knyttet til vandløbene, og finder helhedsorienterede løsninger.Vandløb har gennem tiden været genstand for megen fokus, fordi der er knyttet mange ofte modsatrettede interesser til anvendelsen af vandløbene. Vi skal både sikre vores byer mod oversvømmelser og sikre landbrugets afvanding. Det kan fx ske, hvis vi, som udvalget anbefaler, får mulighed for at etablere egentlige vandparkeringspladser og forbedre afvandingsforhold, bl.a. med bedre og mere effektive vandløbsregulativer. Men vi skal også beskytte fugle, insekter, fisk og planter i og omkring vandløbene. Her anbefaler udvalget bl.a., at særlige naturhotspots i vandløbene udvikles og beskyttes, samt at det skal være muligt at udpege visse vandløb som naturvandløb. Og så skal kommunerne støttes og have bedre redskaber til at administrere vandløbene og afveje de mange forskellige interesser. Det skal en gennemgang af de nuværende § 3-vandløb bl.a. sikre.Jeg er stolt af med denne rapport at kunne aflevere et samlet forslag til det nødvendige konceptskifte af vandløbsforvaltningen i Danmark, og jeg ser frem til at følge regeringens opfølgning på arbejdet. Afslutningsvis vil jeg gerne takke for udvalgsmedlemmernes gode bidrag til arbejdet, som har gjort det muligt at have grundige faglige drøftelser og udvikle ambitiøse anbefalinger til håndtering af denne vigtige udfordring.Formand for ekspertudvalget,Henrik Høegh
KW - Water level
KW - climate change
KW - drainage
KW - ecology
KW - Governance
M3 - Rapport (offentligt tilgængelig)
BT - Rapport fra ekspertudvalget til ændret vandløbsforvaltning
PB - Miljø- og Fødevareministeriet
ER -
