Radon og radioaktivitet i danske bjergarter og sedimenter

Den radioaktive ædelgas radon findes naturligt i luft, vand og jordlag. Hvis store mængder radon trænger gennem sprækker i husmure og fundamenter kan der opbygges et stort indhold i indeluften, som kan påvirke befolkningen og forårsage alvorlige sygdomme som fx lungekræft. Også højt radonindhold i drikkevandet er en fare for helbredet. Landsdækkende kortlægning af radon i indeluften har vist, hvad der er de vigtigste faktorer, som bestemmer radonkoncentrationen i enfamiliehuse, og hvor i
landet risikoen for høje radonværdier er til stede.

Radon i indeluften stammer især fra jordlagene under og omkring husene. Jordlagene afgiver radon ved henfald fra radium i jordpartiklerne, og en del af denne radon bevæger sig med luften i jordens porer mod husene.

Uran- og radiumindholdet varierer meget i de forskellige jordarter og bjergarter, og dette har betydning for hvor store mænger radon, der kan frigives. Fra de prækvartære dannelser er det forvitret granit og diabas, ler med højt organisk indhold fra Palæocæn og Miocæn samt tungsand fra Miocæn, der har de højeste værdier for afgivelse af radon. I den lave ende ligger skrivekridt, kalksten og rent kvartssand.

Fra de kvartære aflejringer, som udgør den væsentligste del af jordoverfalden, er det oxideret moræneler og smeltevandsler, der har de højeste værdier for radonafgivelse, mens reduceret moræneler, morænesand og smeltevandssand- og grus der har de laveste værdier.

Radon optræder også i grundvandet og i nogle tilfælde også i drikkevandet, men generelt er indholdet af radioaktive komponenter lavt i det danske grundvand og under de referenceværdier som er fastlagt af EU.

På Bornholm er der på grund af det højtliggende grundfjeld dog eksempler på høje værdier i grundvandet