Abstract
Formålet med denne geo-vejledning er at højne kvaliteten af de geologiske modeller, der opstilles som et led i grundvandskortlægningen. Erfaringer fra grundvandsmodellering har givet en erkendelse af, at en manglende eller fejlagtig forståelse af geologien udgør en stor usikkerhedsfaktor. Derfor er det vigtigt, at der rettes større fokus mod, at opbygningen af geologiske modeller så vidt muligt standardiseres. En standardisering af geologisk modellering er dog vanskelig, da der skal tages hensyn til en lang række forskellige faktorer, og da der er betydeligt behov for forskning og udvikling på området. Denne vejledning skal ses som et første skridt på vejen mod en mere standardiseret måde at opstille geologiske modeller på i Danmark.
Geologiske modeller har gennem årene været udført på mange forskellige måder, med forskelligt formål, med forskellige redskaber og med forskelligt output. Mulighederne for sammenligning, evaluering, kvalitetskontrol og opdatering af modellerne har derfor været vanskelige. Afledt af dette har der også været et ønske om, at opstillingen af geologiske modeller så vidt muligt standardiseres.
I denne geo-vejledning er der fokuseret på geologiske modeller til anvendelse i forbindelse med grundvandsmodeller. Målet med vejledningen er bl.a. at sikre, at de geologiske modeller er opbygget efter nogle ensartede arbejdsrutiner/-procedurer, så andre kan vurdere kvaliteten af det endelige produkt. Formålet med geo-vejledningen er desuden at beskrive, hvordan en fyldestgørende dokumentation kan sikres. Ved at bruge fremgangsmåden i geo-vejledningen, vil det blive lettere for andre at arbejde videre med, eller at opdatere geologiske modeller.
Vejledningen indeholder også en uddybende gennemgang af fremgangsmåder og opnåede erfaringer med geologisk modelarbejde. Således kan geo-vejledningen også bruges som guide til det praktiske arbejde med modellerne.
Vejledningens målgruppe er modelopstillere såvel som rekvirenter af modeller. Den har ikke til sigte at anbefale en eventuel rollefordeling i forhold til hvem, der fungerer som rekvirent og modelopstiller. Rekvirent og modelopstiller kan således være fra samme organisation. Endvidere er vejledningen søgt holdt uafhængig af software-produkter.

Original language | Danish |
---|---|
Place of Publication | Aarhus |
Publisher | GEUS |
Number of pages | 175 |
ISBN (Electronic) | 978-87-7871-228-8 |
ISBN (Print) | 978-87-7871-227-1 |
DOIs | |
Publication status | Published - 31 Aug 2008 |
Publication series
Series | Geo-vejledning |
---|---|
Number | 3 |
Series | Særudgivelse |
---|
Keywords
- Denmark
Programme Area
- Programme Area 2: Water Resources