Nikkel (Ni)

Nikkel (Ni) er et sølvhvidt, hårdt metal med egenskaber der gør det anvendeligt i legeringer, hvor det forøger styrken, hårdheden og korrosionsbestandigheden over et stort temperaturinterval. Nikkel er derfor en væsentlig komponent i jern- og stålindustrien, hvor det bruges til fremstilling af rustfrit stål og andre legeringer, som bruges til fremstilling af fødevareudstyr, mobiltelefoner, medicinsk udstyr og i transport- og bygningssektorerne. Nikkel er også afgørende for højteknologiske industrier, hvor det indgår i nye avancerede materialer med specielle egenskaber, de såkaldte superlegeringer, som anvendes i rumfartsindustrien og energisektoren. I naturen forekommer nikkelmineraler i intrusioner, hvor det primært er bundet i sulfid-mineralet pentlandit samt i tropernes forvitrede lateritjorde i nikkelholdige mineraler som garnierit. Nikkel blev opdaget og navngivet af den svenske kemiker Axel Fredrik Cronstedt i 1751, men blev allerede benyttet i bronzealderen i Persien (ca. 3500 f.Kr. i det nuværende Syrien) og senere i 1400-1700 i Kina, hvor skriftlige kilder omtaler brugen af ”hvidt kobber”. Nikkel har også været almindeligt brugt i mønter, fx i den amerikanske five-centmønt – ’nickel’ – som indeholder 25% nikkel. Nikkel kan være giftigt og kan give allergiske reaktioner, bl.a. når det bruges i smykker.