Interkalibrering 2023: Grundvandsovervågningen

Denne rapport præsenterer resultaterne fra interkalibreringen af feltanalyser indenfor grundvandsovervågningen udført i 6. juni 2023, hvor Miljøstyrelsens prøvetagere på grundvandsområdet lavede en lærerig og grundig interkalibrering af feltanalyser.

Interkalibreringen havde som sit første formål at gennemføre en interkalibrering af ilt, pH, ledningsevne, redoxpotentiale og temperatur, som Miljøstyrelsens medarbejdere gennemfører som feltanalyser i forbindelse med prøvetagning til grundvandsovervågningen, for således at leve op til de kvalitetskrav, der fastsættes til overvågningsdata i analysekvalitetsdirektivet, der netop kræver interkalibrering eller andre former for ekstern kvalitetskontrol for data, der skal anvendes i forbindelse med vandplaner og anden vandforvaltning. Kravene til de praktiske rutiner i analysekvalitetsdirektivet er indarbejdet i de tekniske anvisninger for grundvandsovervågningen (Thorling, 2023a). Interkalibreringen var målrettet prøvetagerne i Miljøstyrelsen, for samtidig at give en fælles faglig platform og dannelse af faglige netværk for denne gruppe medarbejdere, der kan have få eller slet ingen fagkollegaer i dagligdagen.

Interkalibreringen viste, at grundvandsprøverne fra Miljøstyrelsen generelt havde en god præcision på målingerne af ilt, pH, ledningsevne og temperatur og høj nøjagtighed på målingerne af pH og ledningsevne. Nominelle værdier af ilt og temperatur er ukendte pga. tekniske vanskeligheder med at lave stabile standarder for disse parametre, og nøjagtigheden af ilt og temperaturmålingerne kan derfor ikke beregnes. Målingerne af ilt, pH, ledningsevne og temperatur lever samlet set op til kravene i analysekvalitetsbekendtgørelsen (MIM, 2023) og til de skønnede krav til temperaturmålinger. Resultaterne tyder også på, at det kan være vanskeligt at overholde kravene til analysekvalitet for iltmålinger i grundvandsprøver med et iltindhold tæt ved detektionsgrænsen. Præcisionen var ikke særlig god på målingerne af redoxpotentiale. Den dårligere præcision på redoxpotentialemålingerne er dog acceptabel, da der ikke stilles krav til kalibrering af elektroden, og måleteknikken i sig selv indebærer meget lang måletider for at opnå en optimal måling.

Der er fortsat problemer med at anvende de korrekte omregningsfaktorer på ledningsevnemålingerne, når apparaterne automatisk skifter enhed, og dermed at angive resultatet med den korrekte enhed eller med en værdi, der er i overensstemmelse med den opgivne enhed. Analysekvalitetskravene var kun opfyldt, fordi der i denne rapport ses bort fra disse egentlige fejl i den gennemførte databehandling.

Resultaterne fra interkalibreringen i 2023 tydeliggør, at grundvandsprøvetagningen i Miljøstyrelsen overvejende er på et højt fagligt niveau, hvad angår de undersøgte parametre. Flere hold gennemførte ikke hele kalibreringsøvelsen korrekt, bl.a. pga. lang tid brugt til kalibrering af elektroder, og der var en oplevelse af, at dataskemaerne var forvirrende. Derfor er der efterfølgende udarbejdet forbedrede dataskemaer og forsøgsvejledning, der anbefales anvendt til interkalibrering af feltparametre i fremtiden (Appendiks 1).