Grundvand. Status og udvikling 1989-2008

Lærke Thorling, Birgitte Hansen, Carsten Langtofte Larsen, Walter Brüsch, Rasmus Rønde Møller, Claus Holst Iversen, Anker Lajer Højberg

Research output: Book/ReportReport (publicly available)

Abstract

Denne rapportering om grundvandets tilstand og udvikling er baseret på data indsamlet af miljøcentrene (og før 2007 amterne) i perioden 1989 til 2008, som led i den nationale grundvandsovervågning (GRUMO) og landovervågning (LOOP). Derudover præsenteres data fra vandværkernes egenkontrol af indvindingsboringernes vandkvalitet og omfang af vandindvinding samt i et vist omfang data fra andre grundvandsundersøgelser, fx i forbindelse med kortlægningen af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser. Data er præsenteret med en række enkle indikatorer, der opdateres i den løbende rapportering. Med udgangspunkt heri præsenteres resultater og konklusioner. Derudover vil der være en uddybende datapræsentation i varierende omfang, typisk i form af et tema. Omfanget af analyseprogrammet for grundvandsovervågningen er fastlagt i rapporten ‘NOVANA’ – det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen’ (DMU 2007).

Det er besluttet, at resultaterne fra overvågningsprogrammet udelukkende formidles elektronisk på internettet. Herfra kan man printe en samlet rapport til eget brug.

Målgrupperne for denne rapportering er Regeringen, Folketinget og offentligheden samt de involverede aktører i overvågningen, herunder By og Landskabsstyrelsen, miljøcentre, kommuner, vandforsyninger og DMU.
Original languageDanish
PublisherGEUS
Number of pages152
ISBN (Electronic)978-87-7871-274-5
DOIs
Publication statusPublished - 6 May 2010

Programme Area

  • Programme Area 2: Water Resources

Cite this