Geologi på tværs af kysten

Landskabsformerne og de geologiske jordarter, altså den geologi, som vi ser på landjorden, er i princippet den samme, som den vi finder på havbunden. Hvis man skruede tiden tilbage til Fastlandstiden, der sluttede for små 9000 år siden, ville man have set ét sammenhængende landskab, kun gennemskåret af enkelte, større floder, som afvandede landet og den baltiske issø. Men siden da er ismasserne smeltet helt og havet er steget så meget, at det er trængt ind i det danske område og har oversvømmet meget store dele af det tidligere land, som dermed er blevet skjult for det blotte øje og samtidig blevet vanskeligere tilgængeligt for en geologisk kortlægning.

I mange år har det været ønskeligt at få en geologisk kortlægning, som hang sammen på tværs af kysten. På denne måde kan vi opnå en bedre og mere sammenhængende indsigt i landskabets dannelse og vi kan få et væsentligt bedre værktøj i ressourceforvaltning, naturbeskyttelse osv. Denne sammenhæng har været vanskelig at etablere, fordi det er sværere og dyrere at kortlægge til havs, hvorfor detaljeringsgraden dér også har været mindre end på landjorden. Uligheden mindskes dog i takt med at nye kortlægningsmetoder tages i brug.

I dette temanummer om geologisk kortlægning på tværs af kysten kan du læse om de kræfter, der styrer kystens beliggenhed; om den ’traditionelle’ kortlægning til lands og til vands; om moderne kortlægningsmetoder, der muliggør en kortlægning på tværs og binder den oversøiske og undersøiske verden sammen; om marin kortlægning, der har været med til at afsløre, hvor kysten lå i stenalderen, samt om, hvordan man nu til dags praktiserer kystbeskyttelse ved at flytte rundt på sandet i kystzonen.