Fra det nordlige Sokkelund - Noget om geologi, teglværker, grusgrave og tørveskæringi Søllerød, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe kommuner

Ole Berthelsen, Knud Binzer (Editor)

Research output: Book/ReportBookCommunication

Abstract

I forordet er der skrevet lidt om, hvad denne bog ikke handler om. Det må på denne baggrund forekomme rimeligt at bringe en kort orientering om bogens indhold. Hovedtemaet for de følgende sider vil være et forsøg på at belyse de geologiske forhold i de nordlige omegnskommuner samt mulighederne for at udnytte de således registrerede jordarters anvendelighed som råstofprodukter.

I det første afsnit i bogen gives en beskrivelse af områdets geologi. Bl.a. omtales de forskellige jordarters udbredelse og sammensætning. I de følgende afsnit berettes om disse jordarters brugbarhed. Ler bruges som bekendt bl.a. til fremstilling af mursten. Man foretrækker til denne produktion stenfrit ler, men denne lerart forekommer næsten kun i et område ved Vintappersøen. Mange af egnens teglværker har derfor været henvist til at anvende stenet moræneler til fremstilling af mursten, en kompliceret og kostbar proces, som kun kan betale sig, såfremt efterspørgslen er tilstrækkelig stor, og det var den i årene efter 1850 i kraft af det store behov for byggematerialer i nabobyen København. Den store interesse for teglprodukter i hovedstaden skabte grundlag for oprettelsen af 18 teglværker i de nordlige omegnskommuner, heraf 5 i Søllerød, 4 i Lyngby-Taarbæk, 7 i Gentofte og 2 i Gladsaxe kommune.

I afsnittet "Noget om grus" fortælles om de mange grusgrave i regionen. Det omfattende byggeri i København og anlæg af nye vej- og jernbanestrækninger krævede store mængder af sand- og grus og dannede grundlag for en betydelig produktion, som især var knyttet til de udbredte forekomster af smeltevandssand og -grus på Hjortekæregnen og mellem Lyngbyvejen og Bagsværd.

Det sidste afsnit i bogen handler om udnyttelsen af egnens tørveforekomster. Igen har den nære beliggenhed til København spillet en rolle. Tørveproducenterne havde deres gyldne periode i tiden fra omkring 1820 til 1880, og det var især i begyndelsen af dette tidsrum at de mange, men forholdsvis små tørvemoser blev gjort til genstand for gravning med efterfølgende transport og handel, som der er fortalt lidt om i det afsluttende afsnit.

Og så kan rejsen begynde.
Original languageDanish
PublisherGEUS
Number of pages71
ISBN (Print)87-89813-36-7
DOIs
Publication statusPublished - 1995

Programme Area

  • Programme Area 1: Data

Cite this