Darwin, Steno og moderne videnskabsteori

Holdbar viden opstår ikke af sig selv. Ny erkendelse forudsætter både original tænkning, konkrete undersøgelser og ikke mindst et kritisk forhold til det, vi mener allerede at vide. Forskerne står så at sige på skuldrene af hinanden, og kun de forskere, der vælger stærke skuldre at stå på, ramler ikke, hvis de valgte skuldre skulle vise sig at være svage. Det gælder i høj grad Darwin, der nøje udvalgte nogle stærke skuldre at stå på. Vigtigst heraf var geologen Charles Lyell og hans 3-bindsværk, Principles of Geology (1830-33), der fulgte Darwin på den lange rejse med Beagle. Heri beskriver og eksemplificerer Lyell geologiens metoder og anfører i værkets indledning, at metoderne i det væsentligste kan henføres til den dengang næsten glemte Niels Stensen (Steno, 1648-86) og hans palæontologiske og geologiske arbejder fra 667 og 1669.