Arbejdsprogram 2004

Per Kalvig (Editor)

Research output: Book/ReportInstitutional report

Abstract

GEUS’ arbejdsprogram 2004 udgør første år i GEUS’ nye resultatkontrakt for perioden 2004–2007. Arbejdsprogrammet beskriver de planlagte faglige aktiviteter med udgangspunkt i de målsætninger og langsigtede strategiske satsninger, som er beskrevet i resultatkontrakten af 12. december 2003 mellem GEUS og Miljøministeriet.

Arbejdsprogram 2004 består af tre dele: Del I beskriver de overordnede rammer for GEUS’ aktiviteter, de sektor- og forskningspolitiske målsætninger samt personale- og organisationsforhold; Del II, den faglige del, beskriver de planlagte aktiviteter og ressourcetræk inden for hvert af GEUS’ faglige programområder; og Del III beskriver planlagte aktiviteter på det organisations- og personalemæssige område.

GEUS vil i 2004 fokusere på en række faglige områder, der vurderes at have særlig stor samfundsmæssig betydning. Som led i denne fokusering er der fastsat 8 institutionsmål. Institutionsmålene relaterer sig til de strategiske indsatsområder og er beskrevet i tilknytning dertil. Herudover har Miljøministeriets koncernledelse defineret et antal koncernmål for 2004, hvortil GEUS bidrager i forskelligt omfang.

GEUS er en del af Miljøministeriet, og GEUS’ aktiviteter skal som sådan understøtte ministeriets øvrige målsætninger og aktiviteter. Derfor er tilrettelæggelsen af arbejdsprogrammet sket efter drøftelse med de administrative styrelser i Miljøministeriet. Herudover er GEUS’ aktiviteter i Grønland drøftet med Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre. Da GEUS rådgiver Energistyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, i spørgsmål i tilknytning til efterforskning- og udnyttelse af kulbrinter på dansk område samt om andre anvendelser af undergrunden, er de planlagte aktiviteter på disse fagområder derfor ligeledes drøftet med Energistyrelsen.

Arbejdsprogrammet er godkendt af GEUS’ bestyrelse den 12. december 2003.
Original languageDanish
Place of PublicationKøbenhavn
PublisherDe Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Number of pages50
ISBN (Print)87-7871-121-5
Publication statusPublished - Jan 2004

Publication series

SeriesSærudgivelse

Programme Area

  • Programme Area 1: Data

Cite this