Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed

Birgitte Hansen, Anne Mette Nielsen, Claus Holst Iversen, Verner Søndergaard

    Publikation: Bog/rapportRapport (offentligt tilgængelig)

    Resumé

    Ifølge Miljømålsloven (MST, 2006) skal den detaljerede grundvandskortlægning bl.a. resulterer i udpegninger af nitratfølsomme områder og indsatsområder mht. nitrat samt vurdering af nitratsårbarheden. Der er behov for nye fælles retningslinier for at denne opgave kan løses ensartet af miljøcentrene.

    Siden 2000 har Zoneringsvejledningen (MST, 2000) dannet grundlaget for udpegningerne og vurdering af sårbarheden. Denne vejledning er stadig gældende.

    Grundvandsmagasiners sårbarhed er ikke en veldefineret størrelse, som kan kortlægges og gælde for alle typer af påvirkning under ét. Sårbarhed er ikke en generel men en stofspecifik størrelse, der evt. kan gælde for en afgrænset gruppe af stoffer med fælles egenskaber.

    Med hensyn til nitrat er det muligt på det nuværende vidensgrundlag at lave en stofspecifik udpegning som beskrevet i Zoneringsvejledningen (MST, 2000).

    Denne rapport fokuserer på grundvandsmagasiners nitratsårbarhed, som er en central opgave i den afsluttende del af den Nationale Grundvandskortlægning. Sårbarhed over for andre stoffer eller stofgrupper er det derfor valgt ikke at behandle i denne rapport.

    Denne rapport tager udgangspunkt i statusrapporten for amternes udpegninger af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat (Hansen m.fl., 2008). I kapitel 2 gives anbefalinger fra GEUS til en begrebsafklaring, og til hvordan retningslinierne for udpegninger af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat kan præciseres og forenkles. Kapitel 3 indeholder anvisningerne til sammentolkning af data og vurdering af nitratsårbarheden samt dokumentation og formidling af resultaterne. I appendix 1 er medtaget et eksempel på vurdering af nitratsårbarhed for kalkmagasiner under østdanske forhold.

    Denne rapport er udarbejdet af GEUS, Klima – og Energiministeriet, i samarbejde med By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet.
    OriginalsprogDansk
    UdgivelsesstedKøbenhavn
    ForlagGEUS
    Antal sider38
    ISBN (Elektronisk)978-87-7871-247-9
    ISBN (Trykt)978-87-7871-246-2
    DOI
    StatusUdgivet - maj 2009

    Publikationsserier

    NavnGeo-vejledning
    Nummer5
    NavnSærudgivelse

    Emneord

    • Denmark

    Programområde

    • Programområde 2: Vandressourcer

    Fingeraftryk

    Dyk ned i forskningsemnerne om 'Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

    Citationsformater