Vurdering af eksisterende hydrostratigrafisk model i Spørring-dalen

Nærværende undersøgelse er udarbejdet som en mindre opgave stillet af Aarhus Vand med det formål at vurdere den eksisterende hydrostratigrafiske model i Spørring-dalen, samt vurdere, hvorvidt opløsningen af geologien kan forbedres ved indsamling af supplerende geofysiske eller hydrostratigrafiske data. Opgaven er udsprunget af et møde mellem Aarhus Vand, Watson og GEUS d. 27. september 2023. Henvendelsen til GEUS skete blandt andet på baggrund af GEUS’ tidligere arbejde i området, hvilket inkluderer en meget detaljeret 3D geologisk voxel-model i Kasted området (Høyer et al., 2015), og en vurdering af potentialet for kildepladser i Aarhus Nord området i 2018 (Høyer og Sandersen, 2018).

I Spørring-dalen findes 2 boringer tilhørende Truelsbjergværket, som Aarhus Vand har haft udført som undersøgelsesboringer. Aarhus Vand ansøgte efterfølgende (i 2005) om at bruge de to boringer tilhørende Truelsbjergværket til aktiv indvinding, samt at udvide kildepladsen med op til 5 boringer med det mål at opnå en indvinding på 1-1,5 mio m3/år (Andreasen, 2005). Ansøgningen var vedlagt en rapport fra Watertech, der lavede grundvandsberegninger på scenariet (Watertech, 2005). Ansøgningen blev afvist grundet bekymring for indvindingens påvirkning af Spørring Å.

Efterfølgende er den hydrostratigrafiske model blevet opdateret, hvilket sandsynligvis har implikationer for påvirkningsberegningerne. Den hydrostratigrafiske model, der vurderes i indeværende opgave, er en opdatering af FOHM-modellen i Aarhus Kommune udført af Rambøll i 2020 (Rambøll, 2020). Modellen blev lavet i forbindelse med en større opdatering af udvalgte områder indenfor Aarhus Kommune – herunder Spørring området. Opdateringen skete på baggrund af eksisterende data bestående af hovedsageligt PATEM, TEM40 og HMTEM, samt litologiske data og pejledata fra boringer.

En central problemstilling, der komplicerer den geologiske modellering i området er, at de sandede moræneaflejringer er svære at opløse i de tilgængelige datatyper. Således kan disse aflejringer vise relativt høje resistiviteter i TEM data grundet det store sandindhold og samtidigt kan de være dårligt beskrevet i boringsinformationen som følge af, at leret kan være skyllet væk i boringsprocessen (ved skylleboringer). Denne problemstilling vil også blive inddraget, når det vurderes, i hvilken grad nye data kan bidrage med en forbedret forståelse af geologien i dalen.