Vurdering af økonomiske- og markedsmæssige muligheder for produktion af sand, grus og sten(aggregater) i Grønland rettet mod bygge- og anlægsindustrierne i Europa og Nordamerika

Den globale urbanisering og generelt stigende økonomiske velfærd har medført, at råstoffer som sand, grus og sten er blevet produkter, som i stigende grad eksporteres. Derfor har Naalakkersuisut ønsket en vurdering af eksportpotentialet af disse ressourcer fra Grønland med særligt sigte på de europæiske og nordamerikanske markeder.

Sand, grus og sten (aggregater) produceres især fra tre forskellige geologiske typer af forekomster: (i) udgravning af aggregater fra løse aflejringer i terrænet (benævnt bakkematerialer); (ii) indpumpning af løse aflejringer fra havbunden (benævnt sømaterialer); og (iii) udsprængning og nedknusning af fast fjeld (benævnt skærver). Valget af produktionsmetode er overvejende bestemt af de geologiske forhold; de to førstnævnte metoder dominerer. Aggregater, som produceres ved de tre produktionsmetoder, er i princippet de samme produkter, men da der til visse anvendelser er specifikationskrav til produkterne, kan mindre forskelle i materialernes egenskaber medføre, at kun produkter fra en bestemt produktionsform opfylder kravene. Til mange formål er prisen vigtigere end kvaliteten. Aggregater til eksport er højkvalitetsmaterialer, som skal opfylde givne norm- og produktstandarder samt kundespecifikationer. Finkornede materialer (<2 mm) er generelt lavprisprodukter og søges minimeret i produktionen.

I Europa blev der i 2017 produceret ca. 3,0 mia. ton aggregater med størst produktion i Tyskland og England, som producerede henholdsvis omkring 600 og 450 mio. ton. Aggregaterne på det europæiske marked produceres især fra bakkematerialer (38 %) og fast fjeld (46 %); sømaterialer, genanvendt materiale og syntetiske aggregater udgør resten. Forbruget forventes fordoblet fra 2017 til 2060. Hovedparten af aggregaterne produceres og forbruges lokalt og nationalt, men markedet for international handel med disse råstoffer vokser, med Norge og England som de største eksportører, mens fx Holland typisk importerer ca. 20 % af landets årlige aggregatforbrug. Danmark er stort set selvforsynende, men importerer omkring 4,3 mio. ton knust fast fjeld årligt og eksporterer ca. 2,0 mio. ton sand, grus og sten om året, overvejende sømaterialer. Det nordamerikanske marked er helt overvejende selvforsynende, men USA importerer dog små mængder fra Canada og lejlighedsvis fra Norge.

I hele verden påvirkes både forbrug og priser af de økonomiske konjunkturer, da markedet er tæt forbundet til bygge- og anlægssektoren. Forbruget faldt derfor markant efter 2008 som følge af finanskrisen.

Aggregatbranchen er generelt presset på pris, normkrav og konflikter knyttet til arealudnyttelse, som udfordrer etablering af nye produktioner. Branchen er også præget af internationalisering og vertikal diversificering, som bevirker, at et mindre antal internationale koncerner dominerer forsyningskæderne, fra indvinding, eksport og distribution til fremstilling af specialprodukter til byggeindustrien.

Oversøisk transport af aggregater foretages typisk med tørlast-bulkskibe. Ved en produktion i Sydgrønland skal lasten transporteres ca. 2.000 nautiske mil (3.700 km) for at nå potentielle markeder i Europa eller Nordamerika. Transportpriserne varierer, men nærværende rapport anvender transportpriser på 65 DKK/ton til europæisk havn og 85 DKK/ton til nordamerikansk havn med skibe i størrelsen 93.000 DWT (med behørig isklassificering). Priserne er baseret på flerårige kontrakter og anses som minimumsprisniveau ud fra best-case-scenarier. I tillæg til denne transportomkostning kommer omkostninger til lokaltransport. Transportomkostningerne er ofte udslagsgivende for konkurrenceevnen.

Værdien pr. ton råstof er beregnet med udgangspunkt i tre produktscenarier, hvor der produceres fra en forekomst af bakkematerialer bestående af leret grus med sand, koblet med de respektive listepriser. Prisen pr. ton råstof for de tre produktscenarier varierer fra 102
DKK/ton til 139 DKK/ton.

Omkostninger til investering og drift af anlæg til produktion af aggregater fra bakkematerialer og fra udsprængt fast fjeld er baseret på interviews. Der er anvendt følgende variable: investering: 25-100 mio. DKK; arbejdsstyrke: 20-30 ansatte; og produktionskapacitet: 0,5-1,0 mio. ton/år. På dette grundlag er produktionsomkostningen beregnet til at udgøre mellem 44 og 64 DKK/ton. Under antagelse af transportomkostninger på 65 DKK/ton (Amsterdam) er break-even 110 DKK/ton og 130 DKK/ton for henholdsvis bakkematerialer og fast fjeld-aggregater leveret i Amsterdam. Tilsvarende er break-even for bakkematerialer og fast fjeldaggregater leveret i Baltimore henholdsvis 130 DKK/ton og 150 DKK/ton. Disse priser er kun konkurrencedygtige for højkvalitetsprodukter; finkornede produkter er ikke indregnet, da de betragtes som ikke-kommercielle.

Ressourcepotentialet i Grønland for aggregater med eksportkvalitet er meget lidt undersøgt. Grønlands geologiske forhold for både fast fjeld og løse aflejringer af sedimenter vurderes a priori som gunstigt baseret på den eksisterende begrænsede geologiske viden. Kun lokaliteter, der kan producere en høj andel af kvalitetsaggregater, vil have et eksportpotentiale, hvilket i vidt omfang udelukker recente glaciale sedimenter som ressourcegrundlag. Lokaliteter til nye aggregatproduktioner skal helst være beliggende ved kyster med gode forhold til udskibning med store skibe. I Europa er etablering af nye aggregatproduktioner ofte vanskeliggjort af konfliktende arealinteresser; denne udfordring forventes at være minimal i Grønland, som desuden er begunstiget med mange dybe og sejlbare fjorde. Til gengæld er Grønland udfordret af den relativt lange transportafstand til potentielle markeder, og de tilhørende højere transportomkostninger er en udfordring for konkurrenceevnen.

Samlet set konkluderes, at de geologiske og tekniske forhold for en produktion af højkvalitetsaggregater i Grønland med henblik på eksport vurderes at være til stede. Specifikke velegnede lokaliteter kendes ikke, og der er behov for målrettet efterforskning. De økonomiske forhold for eksport af aggregater i et konkurrencepræget marked kan først vurderes på basis af lokaliserede forekomster.