Vesterhavet Nord Havvindmøllepark. Geologiske modeller som basis for udpegning af arkæologiske hotspots

Denne rapport beskriver de geologiske forhold i Vesterhav Nord Havmøllepark forundersøgelsesområdet (VHN), samt de 2 kabelkorridorer, CR1 og CR2, der forbinder Havmølleparken med Jylland syd for Thyborøn.

Rapporten har til opgave at give geologiske oplysninger, med henblik på at fokusere den arkæologiske screenings indsats til områder, hvor der er stor sandsynlighed for bosættelser langs potentielle forhistoriske kystdannelser.

GEUS har gentolket de udførte akustiske undersøgelser og prøvetagninger i den kystnære Havmøllepark med fokus på de Holocæne sedimenter. Dette er gjort med henblik på at rekonstruere efteristidens overflademorfologi og lokale havniveaustigninger for dermed at kunne dokumentere den gradvise drukning af den kystnære Havmøllepark og kabelkorridorer. Det geologiske koncept går således ud på at verificere relevante sedimenter i arkæologiske interessante tidsperioder, samt at lokalisere palæo-kystlinjetyper, som ifølge arkæologisk erfaring er ”hot spots” for kystbosættelser.

Størstedelen af data, som indgår i arbejdet, er indsamlet i forbindelse med forundersøgelser foretaget af EGS, GEO samt Fugro, for Energinet.dk, med henblik på input til VVM og indledende vurdering af funderingsforhold til Havmølleparken samt kabelkorridorerne. Derudover er også anvendt arkivdata fra GEUS i form af seismiske data og prøvetagningsdata fra lokalområdet.

Den bedst mulige kystlinje forskydningskurve er opstillet for lokalområdet, baseret på eksisterende publicerede data og kurver, suppleret med nye C-14 dateringer af relevante horisonter i undersøgelsesområdet eller nærområdet.

De akustiske og seismiske data er indsamlet i et net af sejllinjer med en afstand på 65 m i en nord-syd retning og tværlinjer med en linjeafstand på 1000 m. Data omfatter sparker og chirp samt fuldtdækkende sidescan sonar og multibeam ekkolod.

Områdets sydlige del domineres af en underliggende salt dome, der har haft indflydelse på udbredelsen af de kvartære aflejringer. Således er der ikke kortlagt aflejringer fra Weichselperioden over og syd for salt domen. Nord herfor findes derimod sandede/lerede og stenede moræneaflejringer, der flere steder står frem i havbunden. Sen-glaciale og Holocæne sedimenter findes aflejret i et ca. 40 m dybt bassin nord for domen. Det er indenfor dette område samt i kabelkorridorerne efterforskningen efter de arkæologiske hot spots er fokuseret.

Idet udbredelsen af de tynde dæklag i området er kortlagt på basis af seismiske chirp data, der har en vertikal opløsning i decimeter skalaen, og havbundsoverfladen imellem de seismiske linjer er fuldt dækket af de akustiske side scan sonar data, vurderes det, at den anvendte linjetæthed er tilstrækkelig til at opløse de geologiske strukturer af betydning for udpegning af potentielle begravede arkæologiske kystbosættelses hot spots.

Det bør pointeres, at man med de anvendte metoder og geologiske tolkninger, dvs. akustiske undersøgelser, inddragelse af lokale kystlinje forskydningskurver, detaljerede sedimentkortlægninger, palæo-morfologiske tolkninger samt vurderinger af erosionsgrad, og dermed bevaringspotentiale, understøtter det arkæologiske koncept om kystbopladser (Fischer 1987)