Strukturer og dynamisk udvikling af Rubjerg Knude glacialtektoniske Kompleks, Vendsyssel, Danmark

Rubjerg Knude Glacialtektoniske Kompleks er blottet i Lønstrup Klint i Vendsyssel. Strukturerne i tværprofilet blev dannet under fremrykningen af Den Norske Isstrøm for 30–26 000 år siden.
Den strukturgeologiske analyse af komplekset er den første danske systematiske beskrivelse af et tynd-skindet overskydningssystem baseret på en fotogrammetrisk opmåling af klinten, som muliggør konstruktionen af balancerede tværsnit med anvendelse af såvel linjebalance som arealbalance. I den dynamiske udredning indgår tillige beskrivelsen af syntektonisk sedimentation.
En regional inkonformitet adskiller de prætektoniske aflejringer i Stortorn og Lønstrup Klint Formationerne fra de syntektoniske aflejringer i Rubjerg Knude Formationen. Komplekset overlejres erosivt af Kattegat Till Formationen og Ribjerg Formationens yngre smeltevandsaflejringer, som dækkes af Midtdanske Till Formation. Endelig pålejres komplekset af de senglaciale, marine aflejringer i Vendsyssel Formationen.
De strukturelle elementer i overskydningskomplekset er ramper og flader, som betegnes liggende eller hængende efter deres position i forhold til overskydningsplanet. Hængende-blok antiklinaler udvikledes over rampehængsler, og liggende-blok synklinaler dannedes langs vækstforkastninger i syntektoniske piggyback-bassiner. Segmenter af overskydningsskiverne blev stablet oven på hinanden som duplexstrukturer. Ved rampekollaps sammenpressedes disse under kompleks foldning.
Når flere skiver deformeredes i en hængende-blok antiklinal udvikledes antiformstakke. Foran disses forlands-hældende flanker opstod normalforkastninger. Décollementniveauet springer fra 10 m i den distale til 40 m i den proksimale del af komplekset, hvor fire aktive forskydningsniveauer dannede forkastnings-bøje-foldede duplexenheder begrænset af 45° hældende ramper.
Mobilisering af mudder langs hængende-blok ramper og flader udvikledes til mudderdiapirer, typisk ved opskydning fra det dybeste décollementniveau. Deformationen resulterede i en forkortning af lagserien på ca. 50%, og deformationsmekanismen tolkes som belastningstryksspredning foran den fremrykkende iskappe. Porevandsovertryk ide finkornede sedimenter bidrog til overførslen af den deformerende kraft.
Overskydningshastigheden var hurtigere end 2 m/år, og deformationen resulterede i, at en 12 km lang og 40 m tyk serie af horisontalt aflejrede sedimenter nu indgår i et 6 km langt og ca. 80 m tykt overskydningskompleks, hvoraf en væsentlig del ligger under havniveau.