Slutdepot for Risøs radioaktive affald

Peter Gravesen, Merete Binderup, Bertel Nilsson, Stig A. Schack Pedersen, Heidi Sjølin Thomsen, Anne Sørensen, Ole Kastbjerg Nielsen, Haraldur Hannesson, Karsten Breddam, Kaare Ulbak

Publikation: Bidrag til tidsskriftArtikelFormidling

Resumé

Folketinget har besluttet, at det radioaktive affald fra Risø skal placeres i et slutdepot i Danmark. Affaldet omfatter materiale fra Risøs forsøgsperiode og de nedrevne reaktorer, fra forskning, industri og hospitaler. De væsentlige faktorer for et sådant slutdepot, bl.a. hvor det kan placeres, er blevet undersøgt i tre forstudier i de sidste par år.

Det første studie beskriver tre depotkoncepter set i forhold til fire forskellige typiske, men teoretiske geologiske situationer. Koncepterne omfatter et depot på terræn eller lige under terræn eller 30–100 m under terræn. Muligheden for at have et åbent, reversibelt depot er også blevet vurderet. Risikofaktorerne i forbindelse med et udslip fra et depot, både under normale forhold og ved en ulykke, er blevet analyseret.

Forstudiet om transport af det radioaktive affald analyserer den risiko, der er forbundet med transporten af affaldet fra Risø til et slutdepot i Danmark. Studiet viser, at risikoen ikke begrænser valget af et slutdepots placering i Danmark.

Det tredje studie var en regional kortlægning af de geologiske forhold i Danmark, baseret på eksisterende informationer i arkiver, databaser og litteratur.
Målet var at finde ca. 20 områder, som kunne være depotlokaliteter. Kortlægningen udpegede 22 egnede områder ud fra geologiske og hydrogeologiske kriterier.

Af de 22 områder er der peget på 6 områder til det fortsatte arbejde. De 6 områder vurderes til at være lidt bedre egnede som slutdepot end de øvrige 16 områder, ud fra geologiske kriterier. Der skal foretages yderligere undersøgelser, som skal bringe de 6 områder ned til 1–3 områder, hvorpå der skal foretages feltstudier før den endelige lokalitet kan udpeges.
OriginalsprogDansk
Sider (fra-til)2-19
Antal sider18
TidsskriftGeoviden - Geologi og Geografi
Vol/bind2011
Udgave nummer2
StatusUdgivet - 2011

Programområde

  • Programområde 3: Energiressourcer

Citationsformater