Resumé
Denne undersøgelse er baseret på materiale fra boringerne DGU nr. 87.1366 (Fæstibakke) lokaliseret nær Gammel Ry og DGU nr. 76.2013 (Mausing Mark) lokaliseret nordvest for Silkeborg. Formålet med undersøgelsen har været at bidrage til kortlægningen af potentielle grundvandsmagasiner i de to områder.
Materialet fra boringerne er beskrevet litologisk og i alt 37 udvalgte prøver (13 fra Fæstibakke og 24 fra Mausing Mark) er blevet analyseret biostratigrafisk. Biostratigrafien er baseret på forekomsten af fossile dinoflagellat cyster i sedimentprøverne. Fossile dinoflagellat cyster (fra éncellede marine alger) er et effektivt biostratigrafisk redskab til at datere den miocæne lagserie og korrelere på tværs af litologien.
Resultaterne af den biostratigrafiske undersøgelse danner sammen med den sedimentologiske beskrivelse en solid basis for en detaljeret stratigrafisk opdeling af den øvre oligocæne – miocæne lagserie i de to områder. Resultaterne præsenteres indenfor rammerne af den nyudviklede dinoflagellatzonering (Dybkjær & Piasecki 2008; submitted) og den nye litostratigrafi (Rasmussen et al. submitted), her opsummeret i to stratigrafiske skemaer (Figs. a, b).
Den gennemborede lagserie indeholder 1 niveau med sandlag henført til Billund Formationen (154–139 m og 129–110 m i Fæstibakke boringen, samt 119–49 m i Mausing Mark-boringen), aflejret som sand i flettede flodsystemer. Det nederste sand i Fæstibakke blev dog aflejret i en deltalobe.
I boringen DGU nr. 87.1366 (Fæstibakke) består den analyserede lagserie nederst af marint ler tilhørende Brejning Formationen. Herover kommer de to intervaller med sand tilhørende Billund Formationen, mellemlejret af marint ler tilhørende Vejle Fjord Formationen.
I boringen DGU nr. 76.2013 (Mausing Mark) består lagserien nederst af marint ler tilhørende Brejning Formationen og Vejle Fjord Formationen. Herover er der et 70 m mægtigt interval med sand tilhørende Billund Formationen.
Materialet fra boringerne er beskrevet litologisk og i alt 37 udvalgte prøver (13 fra Fæstibakke og 24 fra Mausing Mark) er blevet analyseret biostratigrafisk. Biostratigrafien er baseret på forekomsten af fossile dinoflagellat cyster i sedimentprøverne. Fossile dinoflagellat cyster (fra éncellede marine alger) er et effektivt biostratigrafisk redskab til at datere den miocæne lagserie og korrelere på tværs af litologien.
Resultaterne af den biostratigrafiske undersøgelse danner sammen med den sedimentologiske beskrivelse en solid basis for en detaljeret stratigrafisk opdeling af den øvre oligocæne – miocæne lagserie i de to områder. Resultaterne præsenteres indenfor rammerne af den nyudviklede dinoflagellatzonering (Dybkjær & Piasecki 2008; submitted) og den nye litostratigrafi (Rasmussen et al. submitted), her opsummeret i to stratigrafiske skemaer (Figs. a, b).
Den gennemborede lagserie indeholder 1 niveau med sandlag henført til Billund Formationen (154–139 m og 129–110 m i Fæstibakke boringen, samt 119–49 m i Mausing Mark-boringen), aflejret som sand i flettede flodsystemer. Det nederste sand i Fæstibakke blev dog aflejret i en deltalobe.
I boringen DGU nr. 87.1366 (Fæstibakke) består den analyserede lagserie nederst af marint ler tilhørende Brejning Formationen. Herover kommer de to intervaller med sand tilhørende Billund Formationen, mellemlejret af marint ler tilhørende Vejle Fjord Formationen.
I boringen DGU nr. 76.2013 (Mausing Mark) består lagserien nederst af marint ler tilhørende Brejning Formationen og Vejle Fjord Formationen. Herover er der et 70 m mægtigt interval med sand tilhørende Billund Formationen.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Udgivelsessted | København |
| Forlag | GEUS |
| Rekvirerende organisation | Region Midtjylland |
| Antal sider | 38 |
| DOI | |
| Status | Udgivet - 31 dec. 2009 |
Publikationsserier
| Navn | Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport |
|---|---|
| Nummer | 73 |
| Vol/bind | 2009 |
Emneord
- Denmark
Programområde
- Programområde 3: Energiressourcer