Nitrat i drikkevand og risiko for graviditetstab

Ninna Hinchely Ebdrup, Jörg Schullehner, Ulla Breth Knudsen, Zeyan Liew, Anne Marie Ladehoff Thomsen, Julie Lyngsø, Bjørn Bay, Linn Håkonsen Arendt, Pernille Jul Clemmensen, Torben Sigsgaard, Birgitte Hansen, Cecilia Høst Ramlau-Hansen

Publikation: Bidrag til tidsskriftArtikelForskning

Abstrakt

Nitratforurening af drikkevand er et globalt problem, og der er mistanke om nitratrelaterede fosterskader under den gældende grænseværdi. Der mangler imidlertid fortsat studier af, hvorvidt nitrat i drikkevand er relateret til graviditetstab.

Vi gennemførte derfor et landsdækkende kohortestudie af 100.000 graviditeter og estimerede kvindernes eksponering for nitrat i drikkevand under graviditeten og risikoen for graviditetstab inden 22. graviditetsuge.

Overordnet fandt vi ikke en sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og risikoen for graviditetstab i analysen af eksponeringen som en kategorisk variabel. Da vi modellerede eksponeringen som en kontinuert variabel, fandt vi en ikke statistisk signifikant dosisafhængig sammenhæng mellem nitrat i drikkevand i første trimester og risikoen for graviditetstab ved niveauer under grænseværdien.
OriginalsprogDansk
Sider (fra-til)11-22
Antal sider12
TidsskriftMiljø og Sundhed
Vol/bind28
Udgave nummer3
StatusUdgivet - dec. 2022

Programområde

  • Programområde 2: Vandressourcer

Citationsformater