Niobium og Tantal

Publikation: Bog/rapportFolder eller pjeceFormidling

Resumé

Niobium og tantal er to særdeles vigtige grundstoffer med efterspurgte egenskaber, da de begge tilsat i små mængder øger ståls specifikke egenskaber. Med blot 0,05% tilsat niobium til en stållegering øges styrken med den tredjedel, og dermed er det muligt at lave lettere konstruktioner, der især i transportsektoren kan nedsætte energiforbruget. Tantal har tillige eftertragtede elektriske egenskaber og er effektivt til at lagre og frigive strøm, når det anvendes i elektriske kondensatorer.

I naturen findes de to grundstoffer ofte sammen, men i meget små mængder. En undtagelse herfor er i nogle typer af pegmatiter og karbonatiter. De vigtigste producentlande er Brasilien for niobium og Congo, Rwanda og Brasilien for tantal.

De dokumenterede reserver af både niobium og tantal er meget store, men forsyningssikkerheden anses for truet. For både niobium og tantal hersker der monopollignende tilstande. Brasilien tegner sig alene for mere end 90% af niobiumproduktionen og nogle få politisk ustable afrikanske lande står tilsammen for mere end 80% af tantalproduktionen.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagGEUS
Antal sider4
Udgave2.
DOI
StatusUdgivet - 2 dec. 2024

Publikationsserier

NavnFakta om råstoffer
Nummer16
ISSN2246-7246

Emneord

  • MiMa

Programområde

  • Programområde 4: Mineralske råstoffer

Citationsformater