National kvælstofmodel. Oplandsmodel til belastning og virkemidler. Kortleverancer

Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen, Brian Kronvang, Hans Thodsen, Vibeke Ernstsen

Publikation: Bog/rapportRapport (offentligt tilgængelig)

Resumé

I delprojektet ”Oplandsmodel til belastning og virkemidler” igangsat af Naturstyrelsen, NaturErhverstyrelsen og Miljøstyrelsen, er der udviklet en national kvælstofmodel. Delprojektet indgår i et samlet modelstrategiprojekt ”Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen” igangsat af Naturstyrelsen, der har til formål at implementere modelværktøjer til brug for vandforvaltningen, herunder vandplanlægningen og vandmiljøovervågningen. Delprojektet blev igangsat medio 2013 og afsluttet primo 2015, projektperioden har således været halvandet år.

GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) har stået for den faglige udvikling af kvælstofmodellen, som er dokumenteret i (Højberg et al., 2015). Ved anvendelse af modellen er der udviklet nye nationale kvælstofretentionskort. Kortene viser hvor mange procent af det kvælstof, der siver ud af rodzonen, som tilbageholdes eller fjernes ved denitrifiktion. Retentionen er opgjort for hhv. grundvand, overfladevand og den samlede kvælstofretention fra rodzonen til kysten. De tre institutioner har forestået modelberegningerne med kvælstofmodelkomplekset for 21 år (1990-2011) der sammen med målingerne af kvælstoftransporten til havet i samme periode er grundlaget for disse nye N retentionskort.

Hvordan og i hvilken udstrækning den udviklede kvælstofmodel samt retentionskortene skal indgå i en fremtidig regulering af kvælstofanvendelsen har ikke været en del af projektet.. Denne anvendelse vil være en administrativ og politisk beslutning, som de faglige institutioner ikke er involveret. Eventuelle spørgsmål relateret til kortenes fremtidige anvendelse i reguleringen bedes i stedet ske ved henvendelse til styrelserne
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagGEUS
Antal sider15
ISBN (Trykt)978-87-7871-399-5
DOI
StatusUdgivet - 2015

Emneord

  • Denmark

Programområde

  • Programområde 2: Vandressourcer

Citationsformater