Modellering af habitatforhold i den øvre del af Solrød bæk. Vurdering af ændring af habitatforhold ved forskellige virkemidler iforbindelse med Vådområdeprojekt ved Tykmosen (Solrød bæk)

Publikation: Bog/rapportRapport (offentligt tilgængelig)

Abstrakt

Projekt "Vådområdeprojekt ved Tykmosen (Solrød bæk)" er finansieret af NaturErhvevsstyrelsen, Greve Solrød Forsyning, Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR), Solrød Kommune og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Projektet blev påbegyndt i januar 2013 og afsluttet i december 2013 og er en forundersøgelse før en evt. implementering/anlæggelse af et vådområde.

Anledningen til forundersøgelsen er et behov for at forberede klimatilpasning af afløbssystemerne i Havdrup, samt forbedre afstrømningsforholdene i Solrød bæk. Denne rapport komplimenterer en rapport af Grontmij fra 2014 (Grontmij 2014), der beskriver mulighederne for at gennemføre et vådområdeprojekt for Solrød bæk (Tykmosen), samt dimensionering af et sådan vådområde. Nærværende GEUS rapport sammenligner effekterne på de fysiske habitatforhold i Solrød bæk ved at gennemføre et vådområdeprojekt eller andre tiltag der kan forbedre de fysiske habitatforhold i Solrød bæk.

Målgruppen er i første omgang fagfolk i kommuner, forsyningsselskaber, regioner, stat, rådgivere mm., der arbejder med klimatilpasning, vandressourceforvaltning og/eller vandplaner.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagGEUS
Antal sider32
Vol/bind2014
DOI
StatusUdgivet - 24 mar. 2014

Publikationsserier

NavnDanmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport
ForlagGEUS
Nr.9
Vol/bind2014

Emneord

  • Denmark

Programområde

  • Programområde 2: Vandressourcer

Citationsformater