Resumé
Befolkningstallet i verden stiger, og en hurtigt voksende middelklasse i Asien og Afrika efterspørger i dag de samme forbrugsgoder, som befolkningerne i Vesten i årtier har taget for givet. Det medfører øget efterspørgsel på mineralske råstoffer. Samtidig bruger industrien et stigende antal nye materialer og metallegeringer, og det øger efterspørgslen på og konkurrencen om adgangen til specielle metaller, blandt andet til CO2-neutrale teknologier. Derfor er både internationale organisationer, nationale myndigheder og virksomheder begyndt at undersøge industriens råstofforbrug for at vurdere råstoffernes samfundsøkonomiske betydning og risikoen for, at der kan opstå svigt i forsyningen af visse råstoffer med henblik på at afværge uhensigtsmæssige følger deraf.
De mineralske råstoffer, som anvendes af industrien i Danmark, kommer fra flere hundrede miner fordelt over det meste af verden. Men inden råstofferne når frem til Danmark, er mineralerne først blevet forarbejdet til metaller og til råvarer med netop de egenskaber, som industrien har brug for i deres produktion; det kan fx være jernmalm, som er forarbejdet til stål, kobbermalm til messing og titan til hvid maling. En betydelig del af den danske industriproduktion er afhængig af import af mineralske råvarer, som danner grundlaget for både beskæftigelse og eksportindtægter.
Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) har gennemført en statistisk analyse af, hvilke mineralske råstoffer, der indgår i de råvarer den danske industri køber. På dette grundlag er råstoffernes økonomiske betydning beregnet, udtrykt ved parametrene beskæftigelse, værditilvækst og eksport. I analysen indgår desuden en vurdering af industriens sårbarhed over for svigt i forsyningerne af de råstoffer, som har størst økonomisk betydning
De mineralske råstoffer, som anvendes af industrien i Danmark, kommer fra flere hundrede miner fordelt over det meste af verden. Men inden råstofferne når frem til Danmark, er mineralerne først blevet forarbejdet til metaller og til råvarer med netop de egenskaber, som industrien har brug for i deres produktion; det kan fx være jernmalm, som er forarbejdet til stål, kobbermalm til messing og titan til hvid maling. En betydelig del af den danske industriproduktion er afhængig af import af mineralske råvarer, som danner grundlaget for både beskæftigelse og eksportindtægter.
Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) har gennemført en statistisk analyse af, hvilke mineralske råstoffer, der indgår i de råvarer den danske industri køber. På dette grundlag er råstoffernes økonomiske betydning beregnet, udtrykt ved parametrene beskæftigelse, værditilvækst og eksport. I analysen indgår desuden en vurdering af industriens sårbarhed over for svigt i forsyningerne af de råstoffer, som har størst økonomisk betydning
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Udgivelsessted | København |
Forlag | GEUS |
Antal sider | 168 |
Vol/bind | 2015 |
DOI | |
Status | Udgivet - okt. 2015 |
Publikationsserier
Navn | MiMa rapport |
---|---|
Nummer | 3 |
Vol/bind | 2015 |
Emneord
- Denmark
- Forsyningssikkerhed
- Grøn omstilling
- MiMa
Programområde
- Programområde 4: Mineralske råstoffer