Marin habitatkortlægning i de indre danske farvande 2014. Udført for Naturstyrelsen

Zyad Al-Hamdani, Jørn Bo Jensen, Sara Skar, Niels Nørgaard-Pedersen, Jørgen O. Leth, Steen Lomholt, Ole Bennike, Henrik Granat, Mikkel Skovgaard Andersen, Lars G. Rödel, Bjarni Pjetursson, Michael Bo Rasmussen, Karsten Dahl, Cordula Göke, Annette Bruhn, Ole Gorm Norden Andersen

Publikation: Bog/rapportRapport (offentligt tilgængelig)

Resumé

I 2014 har GEUS, i samarbejde med DCE, gennemført substrat- og habitatnaturtypekortlægning for Naturstyrelsen i 9 Natura 2000 områder i Bælthavet og Kattegat.

Det overordnede formål med 2014-undersøgelsen er at detailundersøge rev i en del af de undersøgelsesområder, som i 2012 blev kortlagt i storskala, samt at foretage kortlægning af stenrev og sandbanker i Smålandsfarvandet, et område som ikke tidligere har været kortlagt. Havbundenes beskaffenhed kortlægges til brug for de substrat- og habitatnaturtypekort, der skal anvendes i forvaltningen af habitatområderne i relation til Habitatdirektivet.

Til dette formål er en række selvstændige delmålsætninger blevet søgt opnået gennem undersøgelsen og den efterfølgende afrapportering.

Der er tilvejebragt en mere detaljeret og præcis kortlægning af beskyttede marine habitatnaturtyper i habitatområderne. Til grund for denne kortlægning har bl.a. været Naturstyrelsens danske fortolkning af habitattyperne (udkast). Der har generelt været fokus på at tilvejebringe viden om udbredelsen og fordelingen af Habitatnaturtypen Rev (1170), medens Boblerev (1180) har været fokuspunkt i område H176 – Havet omkring Nordre Rønner, og Sandbanker (1110) er inddraget i H152 – Smålandsfarvandet. Kortlægningsindsatsen inden for de enkelte habitatområder er således blevet prioriteret i de områder, hvor der er størst sandsynlighed for at ovenstående habitatnaturtyper forekommer. Den mere præcise kortlægning i 2014 har medført, at arealerne med beskyttede naturtyper er blevet reduceret i forhold til den mere overordnede kortlægning i 2012. Til gengæld er sikkerheden på de udpegede arealer øget betydeligt.

Det har ligeledes været en delmålsætning at sikre den nødvendige mængde punktundersøgelser ved visuel dokumentation (videooptagelser) for at opnå sikker verifikation af de ovenstående habitatnaturtyper, samt anvendelse for identificering, afgrænsning og beskrivelse af habitatområderne.

Afrapporteringen af den geofysiske og biologiske kortlægning er udført, så den tilgodeser Naturstyrelsens ønske om, at kunne anvendes i forvaltning af områderne herunder i fiskerireguleringen mv.

I 2014 undersøgelsen blev der sejlet 2134 km med sonar, sediment echosounder og side scan sonar. Yderligere er anvendt 4519 km arkivdata fra eksisterende studier. Efter de seismiske undersøgelser var tilendebragt blev der udvalgt 345 punkter til videotransects. På de mest lavvandede områder anvendtes orthophotos og satellitdata til verifikation.

På baggrund af den samlede datamængde er havbundens sedimenttyper klassificeret og præsenteret i en række substrattypekort (Kortbilag A5).

Undersøgelserne viser en tydelig sammenhæng mellem fordelingen af de underliggende geologiske enheder og fordelingen af substrattyperne. Det er således geologen der bestemmer substrattypen.

Dette demonstrerer at forståelsen af den geologiske udvikling i perioden efter den sidste istid – sammenholdt med de nutidige sedimenttransportmønstre, er essentiel baggrundsinformation for habitatnaturtypekortlægningen.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedCopenhagen
ForlagGEUS
Rekvirerende organisationNaturstyrelsen
Antal sider124
Vol/bind2015
DOI
StatusUdgivet - 8 maj 2015

Publikationsserier

NavnDanmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport
Nummer21
Vol/bind2015

Emneord

  • Denmark

Programområde

  • Programområde 5: Natur og klima

Citationsformater