Resumé
Denne rapport beskriver arbejde udført af GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser) for Miljøstyrelsen (MST). Projektleder hos Miljøstyrelsen var Niels Korsholm Klem.
GEUS har i regi af N-retentionsprojektet 2022-2024 lavet en række realisationer af hydrostratigrafien i Danmark med udgangspunkt i FOHM (Fælles Offentlige Hydrostratigrafiske Model) modellen. FOHM-modellen er baseret på en række forskellige modeller, der er lavet af forskellige aktører i grundvandsmodelleringen, hvorfor datagrundlag og kvalitet af modellerne kan variere ganske betragteligt. Troværdigheden af FOHM-modellen kan derfor variere meget. Dette ønskedes anskueliggjort og modelleret, så der kan tages højde for usikkerhederne under en efterfølgende grundvandsmodellering.
For at gøre dette muligt blev der i N-retentionsprojektet udarbejdet et usikkerhedskoncept til at illustrere de varierende usikkerheder af modellen baseret på en række parametre – herunder især: 1) tilstedeværelsen af relevante data (geofysik og boringer) ved tidspunktet for den originale modellering, 2) en vurdering af informationsniveauet i disse data, 3) en vurdering af de originale modellers kvalitet og 4) kompleksitet af geologien. Ved hjælp af usikkerhedskonceptet er gridpunkter i modellen blevet tilskrevet usikkerheder, hvorefter der er lavet simuleringer indenfor de estimerede usikkerheder. I N-retentionsprojektet er der lavet 100 realisationer, hvilket er meget tungt at arbejdet med i en efterfølgende grundvandsmodellering.
I regi af MSTs pilotprojekt på Fyn ønskede MST derfor, at GEUS udarbejdede et udvælgelseskoncept til at udvælge få realisationer, der ligger indenfor ensemblet og forventes at have markant forskellige implikationer for grundvandsstrømningen. Denne rapport er skrevet i forbindelse med denne del af arbejdet, men for at rapporten skal kunne læses alene, dækker rapporten også arbejdet, der ligger til grund for de hydrogeologiske realisationer på Fyn.

| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Forlag | Miljøstyrelsen |
| Antal sider | 67 |
| ISBN (Trykt) | 978-87-7038-676-0 |
| Status | Udgivet - 15 nov. 2024 |
Publikationsserier
| Navn | Grundvand og drikkevand |
|---|---|
| Nummer | 21 |
Emneord
- Groundwater
Programområde
- Programområde 2: Vandressourcer