Resumé
Denne rapport relaterer sig til arbejde udført i relation til kvælstofretentionskortet version 2025 (Højbjerg et al., 2025). Som et led i projektet blev der arbejdet med den nationale hydrostratigrafiske model (FOHM), hvor arbejdet især fokuserede på to centrale opgaver: 1) Lokale opdateringer af FOHM-modellen (Mortensen et al. 2025) og 2) Kvantificering og simulering af usikkerhederne på modellen (denne rapport).
Formålet med at kvantificere og simulere usikkerheden i FOHM-modellen var at inddrage usikkerheden af hydrostratigrafien i de samlede usikkerhedsberegninger af kvælstofretentionen. Målet er således at opnå et ensemble af hydrostratigrafiske modeller, der repræsenterer FOHM-modellen inklusiv de ny-modellerede lag (Mortensen et al., 2025), og samtidigt repræsenterer de kvantificerede usikkerheder lokalt i modellen.
Til at beskrive usikkerheden af hydrostratigrafien er der i projektet videreudviklet på en metode introduceret af Madsen et al. (2022). Den grundlæggende tilgang indebærer, at usikkerheden estimeres for hvert tolkningspunkt. På baggrund heraf genereres alternative lagflader, som varierer indenfor de estimerede usikkerheder. Resultatet er et sæt plausible alternative hydrostratigrafiske modeller, der alle ligger indenfor den observerede usikkerhed.
FOHM er baseret på nationale kortlægningsmodeller, som er opstillet over mange år af forskellige aktører. Dette har medført, at de originale tolkningspunkter og tilhørende usikkerhedsestimater ikke har været tilgængelige. Derfor er der i dette projekt udviklet nye metoder til at udtrække punkter fra eksisterende flader og efterfølgende tilskrive disse punkter usikkerheder. For at muliggøre simulering af lagfladerne er der desuden udviklet en metode til inddeling af modellen i ensartede geologiske domæner.
I denne rapport introduceres rammebetingelserne for FOHM-modellen i Kapitel 1, hvorefter arbejdet med at kvantificere usikkerhederne og simulere de hydrostratigrafiske modellag præsenteres i henholdsvis Kapitel 2 og 3. Afslutningsvis diskuteres resultaterne i Kapitel 4 og den udviklede simuleringsmetode perspektiveres i Kapitel 5.

Originalsprog | Dansk |
---|---|
Udgivelsessted | København |
Antal sider | 85 |
DOI | |
Status | Udgivet - 16 jun. 2025 |
Publikationsserier
Navn | Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport |
---|---|
Nummer | 18 |
Vol/bind | 2025 |
Emneord
- Denmark
Programområde
- Programområde 2: Vandressourcer