Kortlægning af radon i danske jordarter 1. Indsamling af grunddata

Danske jordarter er blevet karakteriseret med hensyn til indhold af uran, thorium, radium og radon. Dette er sket for at supplere tidligere indsamlede data, således at der kan foreligge en oversigt over radon emanationen fra danske jordarter, som er rimeligt dækkende arealmæssigt og som også er dækkende for de almindeligst forekommende jordarter. For at supplere analyserne på jordartsprøver udtaget i felten er der foretaget en luftbåren måling af den radioaktive stråling på Bornholm, som kan være med til at forbinde de punktmålinger, som prøverne repræsenterer. Formålet med aktiviteterne har været at forberede det geologiske grundlag for at kunne fremstille et radon potentiale kort, hvor andre radon data også skal indgå.

Der er analyseret 158 prøver, og når resultaterne herfra sammenholdes med tidligere indsamlede data, kan følgende konkluderes:

- Moræneler, som er den meste udbredte jordart i overfladen i Danmark ( ca. 40 % af arealet), varierer i radon, radium og uran koncentrationer i forhold til alder, sammensætning, udbredelse og redoxforhold. Alligevel må det siges, at koncentrationerne er på samme niveau på landsplan.

- Morænesand har lavere radium og radonniveauer end moræneler og har mindre betydning på grund af den begrænsede geografiske udbredelse (ca. 3 % af landets overflade).

- Smeltevandsand og grus udgør ca. 28 % af de overfladenære jordarter, men de relativt lave radon, radium og uran koncentrationer på landsplan, gør at områderne må betegnes som af mindre betydning for radonforholdene end f.eks. morænelersområderne.

- Smeltevandsler har beskeden udbredelse indenfor den øverste meter, men stedvis høje værdier og stor udbredelse på lidt større dybde, gør jordarten interessant med hensyn til radon i lokale sammenhænge.

- Marint senglacialt ler har overraskende høje koncentrationer af de radioaktive komponenter, men en beskeden udbredelse indenfor de øverste jordlag.

- Marint postglacialt ler har relativt høje koncentrationer, men en beskeden udbredelse indenfor de øverste jordlag.

- Postglacialt marint sand, ferskvandstørv og flyvesand har lave værdier, men det marine sand og flyvesandet har er stor udbredelse indenfor de øverste jordlag i
Danmark.

- Ældre aflejringer uden for Bornholm, som har betydning for de radioaktive forhold, er skrivekridt, Danien kalk og miocænt kvartssand, som har meget lave radon, radium og uran koncentrationer, men stor udbredelse under istidslagene. De tertiære lerarter, især moler, sort palæocænt ler, Gram ler og Hodde ler, er jordarter med højt radioaktivt indhold, men med mindre udbredelse. Desuden kan tynde tungsandslag i miocænt glimmersand have meget højt uranindhold.

- Bornholmske bjergarter, som har et særligt højt radioaktivt indhold, er graniter og diabaser, især i forvitret udgave, alunskifer og lerarter i Bagå og Rabække Formationerne.

Den luftbårne opmåling på Bornholm giver følgende foreløbige konklusioner:

- Uran (eU) opmålingen giver oplysninger om "hot spot" områder, som et godt supplement til prøveanalyser og målinger på jordoverfladen.
- Kortet kan bidrage til at forbinde punktobservationer ved udarbejdelse af et radon potentiale kort.

Samlet om dataindsamlingen og det videre arbejde kan siges:

- Der er nu skabt et grundlag for at diskutere en eventuel fremtidig udarbejdelse af et radon potentiale kort, hvor de indsamlede værdier for radon emanation, radium indhold og uran indhold i jordarterne/bjergarterne skal indgå sammen med en række andre betydende parametre.

- Gennemgang og diskussion af muligheder og metodik for at fremstille et radon potentiale kort planlægges at ske i år 2000 sammen med Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) og Risø (Afd. for Nuklear Sikkerhedsforskning).