Resumé
I anden halvdel af 1800-tallet førte kortlægning af Alperne, Skotland og Skandinavien til en nogenlunde samtidig forståelse af den slags bjergkædedannelse, hvor kontinenter kolliderer. Det centrale element her var, at man opdagede, at løsrevne skorpe-enheder (dækker) var stablet på uventet vis, fx fandt man ældre enheder, der lå oven på yngre. De udbredte, daterbare sedimenter i Alperne har gjort denne bjergkæde til et skoleeksempel for tektonikken, fordi de muliggjorde en detailleret forståelse af bjergkædens opbygning. I 1930erne fandt alpegeologer lighedspunkter i klodens højeste bjerge – i Himalaya. For at forstå disse fremskridt i erkendelse tager vi igennem Alperne og Himalaya med geologer, der var med til at knække gåden om bjergenes dannelse.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Sider (fra-til) | 2-19 |
Antal sider | 18 |
Tidsskrift | Geoviden - Geologi og Geografi |
Vol/bind | 2014 |
Udgave nummer | 1 |
Status | Udgivet - 2014 |
Programområde
- Programområde 3: Energiressourcer