Resumé
Historisk set har Danmark oplevet flere store tørkeevents (fx 1899, 1947, 1959, 1976, 1992, 1996, 1997). Særligt indenfor de sidste par år har Danmark oplevet flere tørkesituationer (fx sommeren 2018 og 2023), der har påvirket det hydrologiske system og ført til flere samfunds-og miljøkonsekvenser.
Konsekvenser af tørke i Danmark har været omfattende udbyttetab i landbruget, øget markvandingsbehov, og sætningsskader på bygninger, der i 2022 førte til en udvidelse af Naturskaderådets erstatningsordning. Tørkeforskning og viden i en dansk kontekst er generelt begrænset og der var derfor et ønske om at udvide og undersøge viden og data relateret til tørker i Danmark. Der blev derfor igangsat tørkeprojektet ”En styrket tørkeindsats” under Forskningsreserven 2024. Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Meteorologisk Institut (DMI), Klimadatastyrelsen (KDS) og Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS). Formålet med projektet beskrives i aftaleteksten (kommissorium) således, at forskningsindsatsen skal:
”skabe bedre forståelse af tørke i forskellige jordlag (herunder meteorologisk- og grundvandstørke) og af tørkens påvirkning af det danske samfund, samt hvordan denne viden bruges af forskellige myndigheder. Denne indsats kan danne et indledende grundlag for evt. yderligere initiativer ift. håndtering af tørke.”
Tørkeprojektet består af fire overordnede spor: Meteorologisk tørke (DMI); Hydrologisk tørke (GEUS); Data og konsekvenser (KDS); og Tværgående kommunikations- opsamlings- og afrapporteringsspor. Denne rapport omhandler afrapporteringen i forbindelser med sporet Hydrologisk Tørke.

| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Udgivelsessted | København |
| Forlag | GEUS |
| Antal sider | 127 |
| DOI | |
| Status | Udgivet - 14 maj 2025 |
Publikationsserier
| Navn | Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport |
|---|---|
| Nummer | 5 |
| Vol/bind | 2025 |
Programområde
- Programområde 2: Vandressourcer