Grundvandsmodel for motorvejsstrækning gennem Silkeborg. Teknisk rapport fase 3

Grundvandsmodeller bliver typisk kalibreret mod data, der afspejler den nuværende situation med hensyn til nuværende klimaforhold og oppumpninger. Men modellerne benyttes som regel til at forudsige andre forhold, som fx et ændret klimaforhold eller ændret oppumpning Vi har af gode grunde ikke klimadata for 2100 og som regel heller ikke grundvandsdata for situationer med andre oppumpninger. Det betyder, at en grundvandsmodels evne til af forudsige, det den skal bruges til, sjældent kan testes direkte – og vi må derfor forvente betydelige usikkerheder på modelforudsigelserne.

Eftersom de eksisterende data kun omfatter en kort periode og kun indeholder data fra en ”uforstyrret” situation, hvor de årlige variationer i grundvandstrykniveau er ca. 15 cm, vil modelforudsigelser af grundvandet i andre situationer (et andet klima), være behæftet med betydelig usikkerhed. Som en del af samarbejdsprojektet mellem GEUS og VD, fik vi en unik mulighed for at post audit teste modellen mod data fra anlægningsperioden, både geologiske data under gravearbejdet og hydrologiske data fra de omfattende sænkninger af grundvandsspejlet for at tørlægge vejtraceet under konstruktionsarbejdet.

Formålet med post audit er at teste modellens robusthed, særligt med henblik på at vurdere tidligere defineret modelgenereret forudsigelser af fremtidig ekstrem grundvandsstand. Post audit validering som terminologi blev introduceret af Anderson og Voessner (1992), som en særlig læringsmulighed, hvor data indsamlet år efter modellen er opstillet bliver anvendt til at evaluere modellens evne til at forudsige/simulere nye data. Typiske erfaringer med post audit viser, at modellerne ofte udviser større afvigelser end den forventede usikkerhed, men at disse usikkerheder ofte er relateret til den geologisk/konceptuel model og/eller forkert eller ringe model påvirkninger (f.eks. forkert indvinding eller klima).