Grafit (C)

Grafit har været kendt fra 4.000 år før vor tidsregning, hvor det blev brugt som farvestof. Siden 1700-tallet har grafit været brugt til blyanter – og tegnekunsten blev til ordet grafik. Grafit er kendetegnet ved at være meget let, varmebestandigt og en god elektrisk leder. Derfor bruges grafit især til fx støbeforme i metalindustrien og isolerende ovnfliser i smelteovne. De elektriske egenskaber betyder desuden, at grafit er meget efterspurgt i batteri- og elektronikindustrierne. I naturen findes grafit i kulstofbærende bjergarter, som har været udsat for højt tryk og temperatur (metamorfose). Det forekommer både som små glimmerlignende flager og som finkornet masse af grafit (betegnet amorf grafit). Grafits evne til at danne mikroskopiske flager gør det meget anvendeligt i smøremidler, eksempelvis låseolie og til en lang række højteknologiske kulfibermaterialer. Et nyt anvendelsesområde er det højteknologiske materiale grafen, som forventes at få stor udbredelse, bl.a. fordi det er ti gange bedre til at lede varme end kobber. De vigtigste producenter er Kina, Indien og Brasilien, men grafit er meget udbredt og er geologisk set ikke kritisk.