Grønlands geologi som kilde til inspiration og ny forståelse af det geologiske verdensbillede

Grønlands rige, varierede og uberørte natur har i
mere end 200 år tiltrukket og udfordret et bredt spektrum af forskere og ikke mindst geologer. For geologer er Grønland noget ganske særligt. Der er højt til himlen og langt til horisonten, og i klart vejr kan man se bjerge, der ligger så langt væk som 150 km. Fjeldsider rejser sig i op til 3 km’s højde i dramatiske stejlvægge, og i store områder er fjeldgrunden ikke, som i de fleste andre lande, dækket af sediment og vegetation, men træder frit frem og indbyder til undersøgelse. Grønland er opbygget af bjergarter fra alle Jordens tidsperioder - fra det ældste Prækambrium (ca. 3800 mio. år) til nutiden (se figur 1).
Man lever og oplever på en helt ny måde, når man
får rejst teltet midt i det fjeldområde, som skal undersøges, og uforstyrret kan gå i gang med arbejdet.
Uforstyrret - altså bortset fra myggene, i nogle egne af
Grønland isbjørne og i alle egne pludselige fønstorme, som blæser teltet langt væk. Det er også en fysisk
præstation at være geolog i Grønland.
Resultaterne af 200 års geologiske ekspeditioner i
Grønland har sat sig dybe spor i både dansk og international geologi; de har haft stor indflydelse på geologers tænkemåde og i flere tilfælde på opfattelsen af hele Jordens udvikling. Det vil vi illustrere med nogle eksempler, der spænder over næsten fire milliarder år af Jordens historie, men som også viser, hvordan betingelserne for geologiske ekspeditioner i Grønland har ændret sig i de 200 år fra lange, strabadserende enkeltmandsprojekter til store, veludrustede ekspeditioner.