Resumé
Bogen om Aalborg bliver nummer elleve i rækken af bygeologier. Og hvorfor så det? Der er mange gode grunde til dette valg. Først og fremmest anser jeg Aalborg for een af de mest spændende byer i geologisk henseende. Jeg kan kun håbe, at læseren vil have fået del i denne begejstring, når hun/han er nået til vejs ende med bogen.
Der er imidlertid også en ulempe forbundet med valget af Aalborg. De hidtidige by-geologier er bl.a. udarbejdet på grundlag af en tidligere gennemført geologisk kortlægning, som dels har omfattet detaljerede undersøgelser af jordbundsforholdene under muldlag ved hjælp af et håndbor - dels beskrivelser af lagserien i alle tilgængelige ler-, grus og kridtgrave.
En sådan kortlægning er gennemført nordenfjords i årene 1891-99. Geologerne blev derefter sendt på feltarbejde i Sydjylland og vendte aldrig tilbage til Aalborg-området. I 50'erne genoptog man kortlægningsarbejdet uden dog at nå til en afslutning på opgaven. Der er derfor store huller i vor viden om de geologiske forhold syd for Limfjorden. I et forsøg på at afhjælpe denne mangel er materialet fra kortlægningen på det geologiske kort (kort B) blevet suppleret med oplysninger om jordlagene i boringer, der er udført i "hullerne", hvorefter der gennem farvelægningen er tilstræbt at give en geologisk fortolkning af Aalborg-området som helhed.
Det geologiske kort viser iøvrigt også den regionale udstrækning af det område, som vil blive behandlet i bogen. Området strækker sig fra Drastrup, Gistrup og Romdrup mod syd til Hvorup og Stae nord for Limfjorden. Topografisk er området kendetegnet ved en bræmme mod syd af bakkestrøg, som indbyrdes adskilles af dalstrækninger. Det centrale element i byområdets topografi er de tre "bakkeøer", Hasseris-, Trandersog Sundby-øerne, der hæver sig markant over det omliggende lavland. Ø-navnene har i sin tid været anvendt af Aalborg-lektoren Fr. Schausen Petersen (nr. 6 i litteraturlisten) og vil også blive brugt i denne publikation.
En bedømmelse af den geologiske opbygning af Aalborg-området kan naturligvis ikke baseres udelukkende på en kortlægning af de øvre jordlag. Oplysninger om boringer indgår med en betydelig vægt i analysematerialet. Der foreligger her den lykkelige situation, at der i Aalborg-området er udført usædvanlig mange boringer. Normalt er det vandforsyningsboringer, der leverer de fornødne oplysninger. Heroppe er det imidlertid især geotekniske undersøgelses boringer, der dominerer. Det er boringer, der er udført i forbindelse med byggeaktiviteter og ikke mindst de omfattende anlægsarbejder, der i årenes løb er gennemført i Aalborg og Nørresundby - eksempelvis tunnelanlægget, Grønlandshavnen og energidepoter for elværket. I medfør af bl.a. disse aktiviteter er der i DGU's arkiv registreret oplysninger om mere end 5000 boringer indenfor Aalborg-området. Heraf er omkring 800 boringer inddraget i den by-geologiske beskrivelse.
Udover kapitlet om Aalborg-områdets geologi og et afsnit om funderingsproblemer i fortid og nutid indeholder denne bygeologi, i modsætning til tidligere praksis, et afsnit om råstofudnyttelsen i historisk belysning. Næppe noget andet byområde i Danmark har været præget af en så omfattende indvinding af råstoffer som Aalborg og Nørresundby. Indenfor den angivne kortramme, har der i årenes løb eksisteret 14 teglværker, 5 cementfabrikker, mindst 5 kridtindustrier, et betydeligt antal grusgrave samt en række industrier, baseret på anvendelsen af lokale råstofprodukter - eksempelvis keramikfremstilling. Den omfattende råstofudnyttelse gennem årene har naturligt sat sine spor, bl.a. i form af grave og søer. De er nu taget i brug til andre formål, men har en spændende forhistorie.
Bogen afsluttes med et afsnit om byområdets vandforsyning, som dels handler om den historiske udvikling af vandindvindingen fra overfladevand til grundvand, dels en omtale af den hydrogeologiske situation og den tekniske udnyttelse af grundvandsforekomsterne samt endelig noget om fremtidsplanerne indenfor vandforsyningsområdet.
Der er imidlertid også en ulempe forbundet med valget af Aalborg. De hidtidige by-geologier er bl.a. udarbejdet på grundlag af en tidligere gennemført geologisk kortlægning, som dels har omfattet detaljerede undersøgelser af jordbundsforholdene under muldlag ved hjælp af et håndbor - dels beskrivelser af lagserien i alle tilgængelige ler-, grus og kridtgrave.
En sådan kortlægning er gennemført nordenfjords i årene 1891-99. Geologerne blev derefter sendt på feltarbejde i Sydjylland og vendte aldrig tilbage til Aalborg-området. I 50'erne genoptog man kortlægningsarbejdet uden dog at nå til en afslutning på opgaven. Der er derfor store huller i vor viden om de geologiske forhold syd for Limfjorden. I et forsøg på at afhjælpe denne mangel er materialet fra kortlægningen på det geologiske kort (kort B) blevet suppleret med oplysninger om jordlagene i boringer, der er udført i "hullerne", hvorefter der gennem farvelægningen er tilstræbt at give en geologisk fortolkning af Aalborg-området som helhed.
Det geologiske kort viser iøvrigt også den regionale udstrækning af det område, som vil blive behandlet i bogen. Området strækker sig fra Drastrup, Gistrup og Romdrup mod syd til Hvorup og Stae nord for Limfjorden. Topografisk er området kendetegnet ved en bræmme mod syd af bakkestrøg, som indbyrdes adskilles af dalstrækninger. Det centrale element i byområdets topografi er de tre "bakkeøer", Hasseris-, Trandersog Sundby-øerne, der hæver sig markant over det omliggende lavland. Ø-navnene har i sin tid været anvendt af Aalborg-lektoren Fr. Schausen Petersen (nr. 6 i litteraturlisten) og vil også blive brugt i denne publikation.
En bedømmelse af den geologiske opbygning af Aalborg-området kan naturligvis ikke baseres udelukkende på en kortlægning af de øvre jordlag. Oplysninger om boringer indgår med en betydelig vægt i analysematerialet. Der foreligger her den lykkelige situation, at der i Aalborg-området er udført usædvanlig mange boringer. Normalt er det vandforsyningsboringer, der leverer de fornødne oplysninger. Heroppe er det imidlertid især geotekniske undersøgelses boringer, der dominerer. Det er boringer, der er udført i forbindelse med byggeaktiviteter og ikke mindst de omfattende anlægsarbejder, der i årenes løb er gennemført i Aalborg og Nørresundby - eksempelvis tunnelanlægget, Grønlandshavnen og energidepoter for elværket. I medfør af bl.a. disse aktiviteter er der i DGU's arkiv registreret oplysninger om mere end 5000 boringer indenfor Aalborg-området. Heraf er omkring 800 boringer inddraget i den by-geologiske beskrivelse.
Udover kapitlet om Aalborg-områdets geologi og et afsnit om funderingsproblemer i fortid og nutid indeholder denne bygeologi, i modsætning til tidligere praksis, et afsnit om råstofudnyttelsen i historisk belysning. Næppe noget andet byområde i Danmark har været præget af en så omfattende indvinding af råstoffer som Aalborg og Nørresundby. Indenfor den angivne kortramme, har der i årenes løb eksisteret 14 teglværker, 5 cementfabrikker, mindst 5 kridtindustrier, et betydeligt antal grusgrave samt en række industrier, baseret på anvendelsen af lokale råstofprodukter - eksempelvis keramikfremstilling. Den omfattende råstofudnyttelse gennem årene har naturligt sat sine spor, bl.a. i form af grave og søer. De er nu taget i brug til andre formål, men har en spændende forhistorie.
Bogen afsluttes med et afsnit om byområdets vandforsyning, som dels handler om den historiske udvikling af vandindvindingen fra overfladevand til grundvand, dels en omtale af den hydrogeologiske situation og den tekniske udnyttelse af grundvandsforekomsterne samt endelig noget om fremtidsplanerne indenfor vandforsyningsområdet.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Udgivelsessted | København |
| Forlag | DGU |
| Antal sider | 99 |
| ISBN (Trykt) | 87-421-0752-0 |
| DOI | |
| Status | Udgivet - 1 apr. 1987 |
Programområde
- Programområde 1: Data