Faglige resultater 2007

Jens Stockmarr (Redaktør)

Publikation: Bog/rapportInstitutionsrapport

Resumé

Der gælder særlige regler for indhold og omfang af Årsrapporter (Økonomistyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapport af 8. januar 2008), og det er derfor ikke muligt at medtage en rapportering af GEUS’ faglige aktiviteter i Årsrapporten. Det er imidlertid GEUS’ opfattelse, at der er behov for en kortfattet gennemgang og vurdering af årets faglige resultater. Derfor udarbejdes denne gennemgang af institutionens faglige aktiviteter for 2007, som et selvstændigt supplement til den økonomiske gennemgang af institutionen præsenteret i Årsrapport Regnskabsåret 2007.

GEUS har i hovedparten af 2007 været en forskningsinstitution i Miljøministeriet, men i november 2007 overflyttedes GEUS samlet til det nyoprettede Klima- og Energiministerium. GEUS har i Resultatkontrakt 2004-2007 sine opgaver indenfor såvel Miljøministeriet som indenfor det hidtidige Transport- og Energiministerium og i forhold til Råstofdirektoratet i Grønlands Hjemmestyre. Ressortændringen har ikke betydet ændringer i GEUS’ arbejdsopgaver for 2007.

Den faglige gennemgang følger strukturen i Arbejdsprogram 2007 og giver en oversigt over GEUS’ faglige aktiviteter på de enkelte programområder med særlig vægt på en vurdering af de opnåede resultater. De angivne ”koncernmål” er de i Miljøministeriet fastlagte for 2007 og som indgik i det aftalte tillæg til resultatkontrakten.

GEUS Årsrapport 2007 rapporterer hermed GEUS resultatkontrakt 2004-2007 med Miljøministeriet, med tilhørende tillæg for 2007.

Nærværende rapportering er GEUS’ første i det nye Klima- og Energiministerium.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagDe Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Antal sider47
ISBN (Trykt)978-87-7871-209-7
StatusUdgivet - apr. 2008

Publikationsserier

NavnSærudgivelse
ISSN1903-105X

Programområde

  • Programområde 1: Data

Citationsformater