Resumé
KFT har siden sin oprettelse i marts 2008 koncentreret sin indsats på fire områder: 1) kortlægning af klimaforskningen i Danmark og fremme af tværgående forskningsfaglige aktiviteter; 2) identifikation af centrale tværgående forskningsspørgsmål i samarbejde med Koordinationsforum for Klimatilpasning; 3) involvering i det internationale forskningspolitiske samarbejde samt 4) bidrag med konsoliderede data og viden til portalen Klimatilpasning.dk.
Denne rapport beskriver erfaringer fra en KFT-møderække med det sigte at få en direkte dialog med og på tværs af forskningsmiljøerne som opfølgning på den kortlægning af klimaforskningen som blev lavet i 2008.
Kortlægningen viste at klimaforskningen har mange facetter og favner vidt. Dialogmøderne har efter min opfattelse vist at potentialet både i forhold til forskere og iderigdom for at intensivere klimaforskning og herunder den tværgående klimatilpasningsforskning i Danmark er endnu større end kortlægningen viste.
Rapporten indeholder en række anbefalinger til hvordan KFT i højere grad kan understøtte forskningsmiljøernes behov. Disse anbefalinger er indarbejdet i KFT’s arbejdsprogram for 2010.
Klimatilpasning er en udfordring, der går på tværs af geografiske grænser, sektorer og faggrænser og udfordrer dermed de nuværende beslutningsstrukturer og forskningen inden for de traditionelle faglige discipliner. Der er behov for samarbejde og nytænkning i processer og beslutninger, hvor klimausikkerheden håndteres gennem fleksible løsninger baseret på bl.a. forskning og innovation.
Dette vil skulle danne grundlaget for en bæredygtig klimatilpasset planlægning, som integrerer såvel institutionelle/sociale hensyn, miljømæssige forhold og tekniske løsninger.
Udsagnene i denne rapport er samlet set et udtryk for forskningsmiljøernes opfattelse af status og vejen frem. Rapporten er således en kilde til rig inspiration for alle der professionelt beskæftiger sig med konsekvenserne af klimaændringer.

| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Udgivelsessted | Aarhus |
| Forlag | Aarhus Universitet |
| Antal sider | 22 |
| ISBN (Trykt) | 978-87-993234-1-8 |
| Status | Udgivet - jun. 2010 |
Programområde
- Programområde 5: Natur og klima