En krise i livets historie

Sofie Lindström, Gunver K. Pedersen, Karen Dybkjær, Rikke Weibel, Hans Peter Nytoft, Lars Henrik Nielsen, Christian J. Bjerrum, Christoph Korte, Nicolas R. Thibault, Tod E. Waight, Katrine H. Hansen, Christian Tegner

Publikation: Bidrag til tidsskriftArtikelFormidling

Resumé

I løbet af de sidste 540 mio. år har livet på Jorden været ramt af mange kriser, både store og små. Seks meget store kriser er forbundet med masseuddøen, hvor mange organismer blev udslettet og livet på Jorden ændrede sig. Lige nu lever vi i en tid, hvor vi mennesker påvirker miljøet omkring os rigtig meget. I den industrielle tidsalder er mange dyr og planter blevet udslettet og mange forskere mener, at vores aktiviteter er ved at føre til den syvende masseuddøen. Afbrænding af fossile brændstoffer som kul og olie og andre udslip af gasser har siden den industrielle revolution tilført så store mængder af drivhusgasser til atmosfæren, at kuldioxid-indholdet er mangedoblet og gennemsnitstemperaturen på jordoverfladen er øget med 0,8ºC over de sidste 100 år.
Vulkaner er på en måde naturens egne miljø-skurke, der afgiver store mængder gasser, herunder drivhusgasser, til atmosfæren. Ved at studere de store kriser i livets historie, hvor massiv vulkanisme menes at være den primære årsag, kan vi få en fornemmelse af hvordan de oldgamle økosystemer reagerede igennem sådanne kriser. Vi kan derved se, hvor galt det kan gå, men vi kan også lære noget om, hvordan plante- og dyrelivet kommer sig efter en sådan, global krise.
En masseuddøen, hvis primære årsag sandsynligvis var voldsom vulkansk aktivitet, fandt sted i slutningen af Trias perioden for ca. 201,5 mio. år siden. Den mest udbredte forklaring er, at kuldioxid fra vulkanerne førte til en global opvarmning. Denne skabte problemer for kalkskallede organismer i havene på grund af forsuring af de øverste lag i vandsøjlen, og samtidig svækkede det varme klima dyrelivet og plantevæksten på land. I den danske og svenske undergrund findes sedimentære lag fra grænsen mellem Trias- og Jura-perioderne, som er særligt egnede til at vise, hvordan økosystemerne på land og i relativt kystnære havområder reagerede under og efter denne krise i en region, som var domineret af aflejring af sand, silt og ler. Dette nummer af Geoviden fokuserer på Trias–Jura-lagserien på Sjælland og i Skåne. Vores
undersøgelser viser en række hændelser, som indikerer en kompleks sammenhæng mellem ændringerne i atmosfæren og især de ændringer, der sker på land.
OriginalsprogDansk
Sider (fra-til)2-20
Antal sider19
TidsskriftGeoviden - Geologi og Geografi
Vol/bind2016
Udgave nummer1
StatusUdgivet - 2016

Programområde

  • Programområde 3: Energiressourcer

Citationsformater