Effekter af fortidige klimaændringer - mulige scenarier for fremtiden

Mikkel Ulfeldt Hede, Nanna Noe-Nygaard, Peter Rasmussen

Publikation: Bidrag til tidsskriftArtikelFormidling

Resumé

Modelbaserede forudsigelser af
de næste 100 års klimaudvikling i Danmark angiver en stigning i henholdsvis temperaturen, mængden af nedbør, antallet af kraftige storme og havniveauet. Disse ændringers påvirkninger af land- og vandmiljøet kan forudsiges på forskellige måder. Én måde består i at se på effekterne af fortidige klimaændringer, idet alle disse forudsagte ændringer har fundet sted tidligere i den nuværende mellemistid, Holocæn, som startede for ca. 11.700 år siden. I det følgende skal der præsenteres to eksempler på effekterne af fortidige ændringer i klimaet. Det ene eksempel viser, hvordan en nedbørsstigning kan lede til en grundlæggende økologisk ændring af et sø-økosystem, og det andet eksempel illustrerer, hvordan et stigende havniveau har påvirket grundvandsstand samt søniveau og dermed ferskvandsressourcen. De to eksempler er baseret på sedimentologiske, geokemiske og biologiske undersøgelser af sedimentkerner udtaget fra bunden af henholdsvis Højby Sø og Tengslemark Mose, begge beliggende i Odsherred, Nordvestsjælland.
OriginalsprogDansk
Sider (fra-til)16-19
Antal sider4
TidsskriftGeoviden - Geologi og Geografi
Vol/bind2009
Udgave nummer2
StatusUdgivet - 2009

Programområde

  • Programområde 5: Natur og klima

Citationsformater