Resumé
Projektet har til formål at lave en detaljeret sammenstilling af alle eksisterende råstofgeologiske oplysninger fra Kriegers Flak, samt at foretage en råstofgeologisk tolkning af detaljerede seismiske data udført for Energinet.dk i 2012. På basis af det samlede dataset, vurderes placering, mængde og sammensætning af tilgængelige råstofreserver på havbunden i Krigers Flak området.
Krigers Flak er undersøgt i flere omgange, specielt i forbindelse med råstofevaluering til brug for Øresundsforbindelsen og der er fundet tilstedeværelse af meget store sandressourcer, samt indikationer på ralforekomster.
Oplysningerne fra de forskellige kortlægningsprojekter er ret betydelige med hensyn til sejlede seismiske linjer og prøvetagninger (Figur 1-1), men ligger i enkeltrapporter og der er ikke gennemført en detaljeret samlet bearbejdning af oplysningerne, som giver et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere placering, mængde og sammensætning af de tilgængelige råstofressourcer og dermed sikring af det nødvendige planlægningsgrundlag for tilrettelæggelsen af den fremtidige råstofforsyning.
Den første interesse for Kriegers Flak, som råstofområde, kom i 1984, som følge af publiceringen af et videnskabeligt arbejde fra Universitetet i Kiel (Tahrir, S. 1984). Skov og Naturstyrelsen og DGU har i perioden 1989-1992 foretaget en kortlægning, som et led i den generelle kortlægning af marine råstoffer (Leth 1992). For A/S Øresundsforbindelsen foretog DGU desuden en supplerende undersøgelse omfattende sandpumpning i 25 positioner (Jensen og Leth 1992). DGU har foretaget en semidetaljeret undersøgelse i et delområde (Lomholt og Jensen 1993), Supplerende slæbesandpumpninger i 1994, detaljeret bathymetri og overfladesedimentkort i udvalgte områder i 1995 og statiske betragtninger om råstoffernes kornstørrelsesfordelinger i 1995 og endelig har GEUS foretaget vurderinger af anvendeligheden af sandressourcerne til Øresundsforbindelsen, Amager Strandpark (Larsen 2003), og til Femern Bælt forbindelsen (Jensen, 2011). De største anstrengelser er gjort i den centrale del af Kriegers Flak (Figur 1-2) hvor der tilsyneladende var størst råstofpotentiale. Som supplement til rapporterne er der produceret en række notater om specifikke spørgsmål.
Datagrundlaget omfatter eksisterende oplysninger fra råstofundersøgelser, tekniske rapporter, publicerede kortlægningsrapporter, erhvervets råstofefterforskninger samt oplysninger om resultater af tidligere og igangværende råstofindvindingsaktiviteter.
Det er i disse tidligere rapporter imidlertid endnu ikke lykkedes at få etableret en detaljeret ressourcevurdering med hensyn til mængder og kvaliteter.
Krigers Flak er undersøgt i flere omgange, specielt i forbindelse med råstofevaluering til brug for Øresundsforbindelsen og der er fundet tilstedeværelse af meget store sandressourcer, samt indikationer på ralforekomster.
Oplysningerne fra de forskellige kortlægningsprojekter er ret betydelige med hensyn til sejlede seismiske linjer og prøvetagninger (Figur 1-1), men ligger i enkeltrapporter og der er ikke gennemført en detaljeret samlet bearbejdning af oplysningerne, som giver et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere placering, mængde og sammensætning af de tilgængelige råstofressourcer og dermed sikring af det nødvendige planlægningsgrundlag for tilrettelæggelsen af den fremtidige råstofforsyning.
Den første interesse for Kriegers Flak, som råstofområde, kom i 1984, som følge af publiceringen af et videnskabeligt arbejde fra Universitetet i Kiel (Tahrir, S. 1984). Skov og Naturstyrelsen og DGU har i perioden 1989-1992 foretaget en kortlægning, som et led i den generelle kortlægning af marine råstoffer (Leth 1992). For A/S Øresundsforbindelsen foretog DGU desuden en supplerende undersøgelse omfattende sandpumpning i 25 positioner (Jensen og Leth 1992). DGU har foretaget en semidetaljeret undersøgelse i et delområde (Lomholt og Jensen 1993), Supplerende slæbesandpumpninger i 1994, detaljeret bathymetri og overfladesedimentkort i udvalgte områder i 1995 og statiske betragtninger om råstoffernes kornstørrelsesfordelinger i 1995 og endelig har GEUS foretaget vurderinger af anvendeligheden af sandressourcerne til Øresundsforbindelsen, Amager Strandpark (Larsen 2003), og til Femern Bælt forbindelsen (Jensen, 2011). De største anstrengelser er gjort i den centrale del af Kriegers Flak (Figur 1-2) hvor der tilsyneladende var størst råstofpotentiale. Som supplement til rapporterne er der produceret en række notater om specifikke spørgsmål.
Datagrundlaget omfatter eksisterende oplysninger fra råstofundersøgelser, tekniske rapporter, publicerede kortlægningsrapporter, erhvervets råstofefterforskninger samt oplysninger om resultater af tidligere og igangværende råstofindvindingsaktiviteter.
Det er i disse tidligere rapporter imidlertid endnu ikke lykkedes at få etableret en detaljeret ressourcevurdering med hensyn til mængder og kvaliteter.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Udgivelsessted | København |
Forlag | GEUS |
Rekvirerende organisation | Naturstyrelsen |
Antal sider | 102 |
Vol/bind | 2013 |
DOI | |
Status | Udgivet - 31 dec. 2013 |
Publikationsserier
Navn | Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport |
---|---|
Nummer | 78 |
Vol/bind | 2013 |
Emneord
- Denmark
Programområde
- Programområde 4: Mineralske råstoffer