Resumé
De ældste sten, der blev dannet på jordens overflade, findes i Isukasia ca. 150 km nordøst for Nuuk i Vestgrønland. Historien om hvordan de blev fundet startede i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne hvor geologerne Vic McGregor og Stephen Moorbath havde påvist at de såkaldte Amîtsoq gnejser i Godthåbsfjorden var 3680 millioner år gamle! Det var på den tid de ældste sten på jorden.
På samme tid arbejdede Kryolitselskabet Øresund med mineraleftersøgning i Vestgrønland. Kryolitbruddet i Ivigtut i Sydgrønland var ved at være tømt, så det var på høje tid at finde en ny mine. Kryolitselskabet Øresund gennemførte geofysiske undersøgelser fra fly. Desuden fløj de rundt i helikopter og så efter rustzoner og andre indikationer på mineraliseringer. På en sådan helikoptertur spottede en af Kryolitselskabet Øresund’s geologer nogle mørke bjergarter nær kanten af indlandsisen. Han landede og så at det var en type amfibolitter, der muligvis var dannet på jordens overflade som lavaer for flere milliarder år siden. Sådanne amfibolitter er ofte associeret med mineraliseringer. Dette fik Kryolitselskabet Øresund til at udvidde deres geofysiske flyprogram helt ind til isen. Her fandt de en kraftig magnetisk anomali delvist dækket af indlandsisen. En efterfølgende undersøgelse påviste en meget stor jernmalmsforekomst i området (figur 1). Jernmalmen var så stor at selskabet besluttede at undersøge den detaljeret med diamantboringer. I dette projekt samarbejdede Kryolit-selskabet Øresund med det amerikanske mineselskab Marcona.

Originalsprog | Dansk |
---|---|
Sider (fra-til) | 2-7 |
Antal sider | 6 |
Tidsskrift | GEOLOGI - Nyt fra GEUS |
Vol/bind | 2002 |
Udgave nummer | 1 |
Status | Udgivet - feb. 2002 |
Programområde
- Programområde 4: Mineralske råstoffer