Resumé
En nuanceret belysning af det ældste landbrug i Danmark kræver flere fagdiscipliners medvirken; geologien og arkæologien er centrale fag i denne sammenhæng. GEUS har en lang tradition for forskning i landbrugslandskabets historie, hvor det bedst kendte bidrag er Johannes Iversens banebrydende arbejde fra 1941 om "Landnam i Danmarks Stenalder". Det tidlige stenalderlandbrug tages nu op til fornyet forskning på GEUS i et tværvidenskabeligt projekt hvor samspillet mellem kultur- og landskabsudviklingen står i fokus. Det valgte undersøgelsesområde er den arkæologisk velundersøgte egn omkring Sarup på Sydvestfyn. Sedimentkerner fra Sarup Sø danner grundlag for de geologiske og palæoøkologiske undersøgelser af landskabsudviklingen og arealudnyttelsen i den tidlige bondestenalder. Ved boringer i søen blev der fundet en geologisk sjældenhed i Danmark: Postglaciale laminerede sedimenter, dvs. tynde horisontalt afsatte lag der efter alt at dømme består af ægte "årsvarv".
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Sider (fra-til) | 2-6 |
Antal sider | 5 |
Tidsskrift | GEOLOGI - Nyt fra GEUS |
Vol/bind | 2002 |
Udgave nummer | 2 |
Status | Udgivet - aug. 2002 |
Programområde
- Programområde 5: Natur og klima