Biologisk mangfoldighed i dansk naturskov. En sammenligning mellem østdanske natur- og kulturskove

Projektet er udført for WWF Verdensnaturfonden i samarbejde mellem en række institutioner og enkeltpersoner. Hovedformålet var at undersøge biologisk mangfoldighed i urørt naturskov - og belyse strukturelle såvel som artsmæssige forskelle mellem urørt naturskov og drevet natur- og kulturskov.

En skovs biologiske mangfoldighed afhænger af bl.a. arealet og variationen i de naturgivne forhold (jordbund, topografi, vandstand osv). Derfor blev sammenligningsflader med traditionelt forstligt eller plukhugstdrevet skov kun udvalgt, hvor der var mulighed for tilstrækkelig høj grad af lighed i areal, geologi, topografi, eksponering, lokalklima, hovedtræart osv - i princippet således at driften var den eneste variabel.

Lokaliteterne ligger på Sjælland og Lolland: Strødamreservatet og Strøgårdsvang i Gribskov, Jægerspris Nordskov i Homsherred, Farum Lillevang, Nørreskov og Jonstrupvang i NØ-Sjælland, Suserup Skov og Næsbyholm Enemærke på Midtsjælland, Rådmandshave på Sydsjælland og Krenkerup Haveskov på Lolland. Ialt indgik 17 delområder med arealer på fra 1,7 til 19,3 ha, ialt 117 ha.

4 (5) områdepar består af bøgedomineret skov på højbund og 1 (2) områdepar af blandskov domineret af ask og el på lav, mere fugtig bund. Bøg, eg og ær forekom på alle lokaliteterne. Desuden småbladet lind og skærmelm på hver en. Områderne spænder jordbundsmæssigt fra fattig brunjord til kalkrig, leret muldbund. De urørte områder spænder fra næsten urørthed over få års udvikling, til 30-80 års urørthed - og strukturelt fra søjlehalspræg til urskovsagtighed.Undersøgelserne omfatter bl.a. vedplanter, urter, mosser, laver på bøg, rødlistede arter af svampe, smældere, stankelben, pansermider, snegle, fugle og flagermus, samt bl.a. skovhistorie, jordbund, vandstand og basale strukturer. Artsundersøgelserne blev gennemført med samme metoder og så vidt muligt samme intensitet i de enkelte områdepar. På de undersøgte ialt 117 ha - mindre end 0,003 % af Danmarks areal - blev registreret over 20% af landets karplanteflora, 22% af bladmosfloraen, 63% af landsneglefaunaen, 30-40% af pansermidefaunaen, 30% af stankelbenfaunaen, 21% af ynglefuglefaunaen og 50% af flagermusfaunaen - herunder blev der fundet 3 arter af pansermider som er nye for videnskaben og 8 midearter og 3 stankelbenarter som er nye for Danmark. Lokalitetsantallet er ret lille, men undersøgelsen viser at urørt skov, især urskovsagtig naturskov, er langt mere strukturdivers og har en gennemgående tendens til at være mere artsrig end forstligt drevet skov, med de mest udprægede forskelle hos laver, svampe, mosser, smældere, stankelben og fugle. Flere arter forekom kun i de urørte skove. Fugletætheden i de forstligt drevne skove lå på mellem en fjerdedel og en tredjedel af tætheden i urørt skov.

Høje artsantal i sig selv er ikke nødvendigvis en kvalitet, og artsantal skal altid tolkes og tages med forbehold; arters forekomst er udtryk for mange, forskellige forhold - herunder fx. indslag af forureningsbetingede arter eller kulturspredte arter. Ud fra en basal opfattelse af biologisk mangfoldighed, må det afgørende være naturlige forekomster på naturlige levesteder.

De forstligt drevne skove præges af en række forhold som medvirker til at nedsætte den biologiske mangfoldighed i forhold til de urørte skove:

* Mangel på store, gamle træer - træernes livscyklus afskæres til en fjerdedel - tredjedel af det opnåelige
* Mangel på dødt ved, især i store dimensioner
* Sænket vandstand og nedsat fugtighed som følge af næsten totalt omfattende udgrøftning og vandstandssænkning
* Forstyrret jordbund som følge af især jordbearbejdning
* Mangel på naturlige lysninger som følge af uddræning og tilplantning
* Høj grad af ensartethed og ensaldrethed
* Kort eller ingen vedvarighed i de væsentlige strukturer og forhold

I urørt skov ses ligeledes en vis formørkning i forhold til en tidligere, mere lysåben tilstand (især før indfredningen omkring år 1800), som giver problemer for lys- og varmekrævende arter. Denne udvikling ses især på højbund og hvor den stærke udgrøftning har fremmet bøgen (og ærens fremrykning).

Generelt ses en negativ effekt på bl.a. lav- og mosflora og snegleliv som følge af luftforurening og forsuring.

Resultaterne skal ses i et tidsperspektiv, hvor bl.a. areal og systemdynamik er væsentlig for arternes langsigtede overlevelse. De forstlige bevoksninger er næsten alle nær hugstmodenhed, dvs. i et stadium, hvor forholdene for en række arter er de bedst opnåelige i det forstlige system. I løbet af få årtier vil, der efter almindelig praksis, ske hugst af den ældste generation samt jordbearbejdning - hvilket efter alle indikationer vil indebære en stærk tilbagegang for de fleste artsgrupper i området.