Afgrænsning af grundvandsforekomster. Tredje revision af grundvandsforekomster i Danmark

Lars Troldborg, Brian Lyngby Sørensen, Margrethe Kristensen, Susie B. Mielby

Publikation: Bog/rapportRapport (offentligt tilgængelig)

Abstrakt

Til første generation vandplaner udpegede amterne i forbindelse med basisanalysens første del udpeget lidt under 2000 grundvandsforekomster, hvilket i basisanalysens anden del blev revideret første gang med en yderligere opdeling af forekomster i to Amts områder, således at det samlede antal endte på lidt over 2000 grundvandsforekomster. Efter 2. revision af grundvandsforekomster, som blev iværksat i 2006 af Miljøstyrelsen i forbindelse med Amternes lukning og gennemført af COWI (Willumsen et al., 2007), er antallet af grundvandsforekomsterne reduceret til 385, primært opgjort efter 23 hovedoplande dels på baggrund af DK‐modellen (version 2003) og dels med udgangspunkt i de tidligere amters afgrænsning af grundvandsmagasiner. Grundvandsforekomsterne var afgrænset via GIS temaer med de enkelte forekomsters udbredelse i fladen, den vertikale afgrænsning var ikke angivet, om end forekomsterne på tabelformat var opdelt i tre niveauer (terrænnære, regionale og dybe forekomster) alt efter formodet kontakt til overfladevandssystemet og arealmæssig udbredelse.

Der har været to kerne problemer forbundet med de første revisioner af grundvandsforekomster, dels den manglende vertikale afgrænsning og dels har det efterfølgende været uklart hvordan udpegningsgrundlaget skulle justeres, f.eks. efter nyeste viden fra den statslige afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Den manglende vertikale afgrænsning medførte, at det blev unødigt svært at skabe overblik ift. kvalitativ tilstand pga. at kobling til Jupiterdatabasen (f.eks. information om boringers indtag / vandkemi) ikke har kunnet automatiseres, samtidigt med at det blev unødigt svært at relatere forekomsterne til hydrologiske modeller og hermed også at gennemføre en vurdering af de enkelte forekomsters kvantitative tilstand.

COWI pegede selv ifm. afrapporteringen af 2. revision på flere problemer, der primært var knyttet til datagrundlaget og anbefalede i sammen ombæring dels at der specielt skulle arbejdes videre med de terrænnære forekomster, som i 2. revision var homogene arealer afgrænset af de 23 hovedoplandene, dels at forsøge at beskrive laggrænser for de enkelte forekomster evt. med udgangspunkt i DKmodellen eller korreleret til mere detaljerede regionale modeller og dels at foretage en general revision af forekomsterne når DKmodellen var opstillet for hele landet (DKmodellen for Jylland manglede lagbeskrivelser på daværende tidspunkt).

Den landsdækkende DK‐model anvendes i flere sammenhænge, både i vandplaner (modelstrategi), GRUMO overvågning og grundvandskortlægning. Modellen er også blevet anvendt i forbindelse med vurderingen af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand i første generations vandplaner. Grundvandsforekomsterne kan derfor med fordel udarbejdes med baggrund i DK‐modellen som datamæssig ramme til justering og udpegning af grundvandsforekomsterne. Grundvandsforekomsterne bør på sigt opdateres med den nyeste viden, der bl.a. fremkommer gennem den statsligt afgiftsfinansierede grundvandskortlægning frem mod næste planperiode.

Nærværende tredje revision af grundvandsforekomster har taget udgangspunkt i en GIS‐analyse af geologien som den ligger i DK‐modellen (herefter kaldet ”DKM‐geologi”). Der er udviklet en procedure for udnyttelse af DKM‐geologien til fremtidig opdatering af grundvandsforekomst afgrænsninger, i det omfang DKM‐geologien bliver opdateret f.eks. med viden fra den statslige grundvandskortlægning eller kommuner/vandselskabers geologiske viden om lokale forhold.

Der er taget udgangspunkt i magasinernes fysiske afgrænsning i DKM‐geologien, og i modsætning til tidligere revisioner er der ikke foretaget en underopdeling i forhold til hovedvandoplandsgrænserne. En afgrænsning ud fra hydrologeologiske forhold sikrer, at den samlede påvirkning af grundvandsforekomsten kan håndteres også i forhold til påvirkninger der geografisk er placeret i et andet hovedopland. Niveauopdeling/typologisering af grundvandsforekomsterne følger DK‐modellens hydrostratigrafi (www.vandmodel.dk), hvilket medfører fire niveauer for det kvartære og fem niveauer for det prækvartære for hele Danmark på nær Bornholm hvor opdelingen følger seks hydrostratigrafiske enheder på tværs af kvartæret og prækvartæret. For hver grundvandsforekomst er der desuden lavet en analyse af afstand og areal i kontakt til overfladevand samt potentiel kontakt til terrestriske naturtyper. På basis af grundvandsforekomsternes tredimensionelle udbredelse er der efterfølgende knyttet grundvandsforekomsternes ID til indtag i Jupiter, således at der er etableret link mellem indtag og grundvandsforekomster til forbedring af udtræk direkte fra Jupiter databasen.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagGEUS
Antal sider47
Vol/bind2014
DOI
StatusUdgivet - 27 nov. 2014

Publikationsserier

NavnDanmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport
ForlagGEUS
Nr.58
Vol/bind2014

Emneord

  • Denmark

Programområde

  • Programområde 2: Vandressourcer

Citationsformater