Årsberetning 2009: Samfundets byggesten

H.H. Thomsen (Redaktør)

Publikation: Bog/rapportInstitutionsrapport

Resumé

2009 var et godt og produktivt år for GEUS, hvor de satte mål i meget høj grad blev opfyldt, og hvor det lykkedes at hjemtage forsknings- og rådgivningsopgaver til realiseringen af målene. Samtidig lykkedes det GEUS økonomisk at komme positivt ud af året og at sikre sig en betydelig portefølje af projekter, der rækker ind i 2010.

Med COP 15 i København og GEUS’ placering i Klima- og Energiministeriet blev institutionens forskning og rådgivning inden for klima og energi et omdrejningspunkt for aktiviteterne i 2009. Ikke mindst deltog GEUS i en omfattende formidling og i en lang række udadvendte aktiviteter.

Geologisk viden er central for tackling af klimaudfordringen. Den giver forståelse for årsager til klimaændringer, vurdering af konsekvenser af disse og muligheden for at modvirke eller tilpasse sig dem. Og i forbindelse med udvikling af vedvarende energi er geologien mere central end mange forestiller sig. Klimaudfordringen må tackles samtidigt med at samfundet sikres tilstrækkelig energi. Her spiller de fossile energikilder en fortsat dominerende rolle og giver et meget betragteligt bidrag til samfundsøkonomien. GEUS’ forskning og opgaveløsning har således aldrig været mere central for samfundet end i disse år.

Geotermisk energi har vakt stærkt stigende interesse og GEUS foretog i 2009 en nyvurdering af det geotermiske potentiale i samarbejde med Energistyrelsen. Den konkluderer at store dele af Danmark har potentiale til varmeforsyning med varmt vand fra undergrunden. Lagring af CO2 i undergrunden er et andet virkemiddel, der kan reducere udledningen af drivhusgassen, og som har meget høj prioritet i Europa. I løbet af året færdiggjorde GEUS en række store EU-projekter sammen med europæiske samarbejdspartnere - bl.a. en kortlægning af potentialet for lagring af CO2 på europæisk plan. Grønland fik selvstyre i juni 2009 og hjemtog med virkning fra 1. januar 2010 råstofområdet gennem en ny Råstoflov for Grønland.

Som grundlag for det videre samarbejde skulle der ifølge selvstyreloven indgås en rådgivningsaftale mellem Danmark og Grønland om GEUS’ arbejde inden for området. Aftalen blev indgået i december 2009 og markerer en ny milepæl i samarbejdet om at gøre råstofudvinding til et bærende erhverv i Grønland. Sideløbende har der fra mine- og olieselskaber været stor interesse for mulighederne for efterforskning, hvilket indvarsler et godt og intenst samarbejde mellem GEUS og Råstofdirektoratet i Nuuk i de kommende år.

2009 var det mest aktive år på Kontinentalsokkelprojektet nogensinde med talrige togter, herunder LOMROG II til Nordpolsområdet. Den første kravfremsættelse blev samtidig indsendt til FN for et område nord for Færøerne.

På vand- og naturområdet har der været fokus på de store opgaver med grundvandskortlægning og - overvågning – herunder tilpasning af opgaverne efter kommunalreformen. Det er besluttet at fortsætte ’Varslingssystem for Pesticider’, og GEUS har i 2009 udviklet sine avancerede landsdækkende hydrologiske modeller, så de nødvendige beregninger til brug i vandforvaltningen kan udføres. GEUS har i årets løb oplevet stigende efterspørgsel på hydrologisk viden fra kommunerne, herunder også spørgsmål til dimensioneringsgrundlag set i forhold til et ændret og vådere klima.

Det er lykkedes GEUS at hjemtage mange udbudte strategiske projekter inden for centrale områder af sin forskning, og institutionen har dermed vist sig konkurrencedygtig nationalt og internationalt. Men dette lægger i stigende grad beslag på GEUS’ basismidler til medfinansiering. Fagligt står GEUS godt rustet til de nye opgaver, som samfundet vil få brug for at løse, og hvor geologisk viden er af betydning.

Vi ser frem til at institutionens viden også i 2010 vil være til gavn for det danske og grønlandske samfund.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagDe Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Antal sider18
ISBN (Trykt)978-87-7871-278-3
StatusUdgivet - 2010

Programområde

  • Programområde 1: Data

Citationsformater